Spil i dansk

Inspirationen til dette brætspil, som jeg er ved at udarbejde i forbindelse med gennemgang af Bønnelycke: "Hymne til min barndoms gader" og Kirchner: "Potsdamer Platz" kommer egentlig fra en anden blog om undervisning nemlig Frau Czepluch , men hendes blog handler om tysk og oldtidskundskab. 

Mine kort her er ikke færdigudviklede - og det er klokken også for mange til, at de bliver i aften. Selve spilbræt mv. skal også lige udarbejdes, men til inspiration kommer materialet alligevel med her i dag. Man kan eventuelt hente gratis bræt til spil på denne side: Brætspil til download Man kan naturligvis også lade eleverne selv udvikle spillene. 

Her er mine kort placeret som billeder, og de er udarbejdet i pages, så jeg er nødt til at sende det i pages, hvis man er interesseret i at bruge mit template.

Reformforberedelse 3 - Grundforløb på tre måneder

Som forberedelse til, at vi på skolerne skal i gang med at planlægge grundforløb kortere end tidligere, tænkte jeg, at jeg ville google mig frem til erfaringer fra skoler, der har haft forsøg med et forkortet grundforløb. Dog er det desværre kun lykkedes mig at finde en enkelt artikel om Silkeborgs erfaringer: http://gymnasieskolen.dk/kort-grundforløb-er-en-succes-i-silkeborg
Til gengæld har jeg nederst i mit blogindlæg et link til lidt forskellige artikler om reformen.

Klassedannelsen:

Udfordringen i grundforløbet bliver, at vi som skoler ikke kender elevernes præferencer.
Hvordan sikrer vi et godt fagligt og socialt miljø i en klasse, hvis eleverne sættes tilfældigt sammen og skal flytte til en ny klasse efter tre måneder?
Hvilke kriterier skal vi bruge i forbindelse med klassedannelsen? (Folkeskolekarakterer, bopæl, køn, fødselsdag, tilfældighed???)
Det er i hvert fald et udpluk af de spørgsmål, vi bør stille os selv på skolerne i den kommende tid, når vi skal træffe disse beslutninger. Eftersom vi allerede om nogle måneder får elever i brobygning, haster det lidt mere, end vi tror, for vi skal give en orientering til disse brobygningselever.

Vi skal danne klasser også af hensyn til AP, NV og matematik. Både AP og NV skal afsluttes sammen med grundforløbet. Her skal fortsat være en intern prøve, men karakteren skal tælle med på eksamensbeviset. Som noget nyt kommer en intern matematikprøve ved slutningen af grundforløbet. Disse timer binder - så vidt jeg kan vurdere - skemaet i mere end halvdelen af klassernes skemapositioner.

Nv & ap: Jeg ved, at man i det eksisterende grundforløb på nogle skoler - fx Grindsted Gymnasium & HF har kørt et turboforløb i nv og ap, så man har ladet klassen bytte fokus ved efterårsferien. På disse skoler kan man måske hente erfaringer. Et koncentreret forløb kan godt lade sig gøre, det nye er, at eleverne nu skal have disse ap- og nv-turboforløb på samme tid.

Klar til valg af studieretning:

Når nu eleverne skal introduceres til studieretningerne, skal de så prøve at smage på lidt af hvert fx i form af studieretningsdage, hvor hele årgangen er samlet om fælles introduktion, eller skal eleverne opdeles efter interesse? Når over halvdelen af skemapositionerne er opbrugt af nv, ap og ma, kan man ikke reelt tilrettelægge studieretningsuger.
Selv har jeg leget lidt med følgende tanke om studieretningsdage: Man kunne give eleverne faste klasser i matematik, nv og ap, men lade resten af undervisningen være tilrettelagt fælles for årgangen. Det kunne eksempelvis give en "biotek-blokdag", hvor man startede dagen med en fælles introduktion til eleverne efterfulgt af nogle workshops tilrettelagt af et biotek-team sammen med nogle 3g'ere. Ugen efter kunne man så have en anden studieretningsdag, så man i løbet af forløbet havde smagt på alle skolens studieretninger.
Vi har på alle skoler brug for mange ideer - hvordan forestiller du dig det nye grundforløb tilrettelagt, måske er det lige netop din ide, vi har brug for.

Links til artikler om reformen:

Rektorernes formand Anne Birgitte Rasmussen

Gymnasieskolens oversigt over artikler om reformen 2016

Berlingskes oversigt over de artikler, de har bragt om reformen

Reformforberedelse 2 - SRP-skrivning

SRP ændres med den nye gymnasiereform, og selvom der er lang tid, til de første elever skal skrive deres studieretningsprojekt, har de behov for progression frem mod denne opgaveskrivning. Denne træning kan vores nuværende elever også have gavn af, samtidig med, at vi hver især får mere overblik over reformelementerne.

Om SRP står der:

"Mere af vejledningstiden skal bruges på feedback på baggrund af løbende produktkrav i vejledningsfasen, fx aflevering af mindre tekstuddrag, udfoldede opgavedispositioner eller mindre synopsis."


Dette element kan og bør vi allerede nu inddrage i arbejdet med DHO (Dansk-Historieopgaven) og SRO.

Ved Aabenraa Statsskole er der allerede tradition for, at eleverne afleverer elementer fra DHO i en vejledningsfase før opgaven skrives. Eleverne afleverer en prøveside (med litteratur-/kildehenvisninger), som de får feedback på. De afleverer også en foreløbig litteraturliste samt en foreløbig indholdsfortegnelse. Min erfaring er, at dette gør, at de i selve skrivefasen ved både DHO og senere opgaver kan koncentrere sig mere om indholdet, fordi de her har fået større overblik over formkravene.


Om SRP står der også:

"For at styrke en dybdeforståelse af komplekse faglige problemstillinger afsluttes SRP med en obligatorisk prøve, der både rummer vurdering af den skriftlige besvarelse og en tilhørende mundtlig eksamination. I vurderingen af det samlede projekt skal indgå elevens metodeovervejelser og anvendelse af basal videnskabsteori i projektet. "


Det vil sige:
Elementer med videnskabsteori og metode som i dag trænes i AT (og i fagene) kommer til at indgå i arbejdet med SRP og den mundtlige eksamination. De forsvinder ikke! Dermed skal vi altså frem til reformen have fokus på, hvordan vi får trænet disse elementer, selvom AT's eksistens ophører.
Det kan derfor være en god ide at koble SRO og en AT-årsprøve sammen. 
Ved Aabenraa Statsskole har vi haft forsøg med SRO og mundtlig eksamen. Resultatet var at eleverne var væsentlig mere fokuseret på at aflevere en studieretningsopgave af høj kvalitet, når de fik mere vejledning og efterfølgende kom til en mundtlig prøve, end de var i klasser uden en mundtlig eksamen. Så hvis man frem til reformen kobler disse elementer sammen, kan vi få en gavnlig effekt samtidig med, at vi selv som lærere bliver hurtigere klar til omstillingen. 

Reformforberedelse 1 - løbende evaluering og feedback

Det næste år bliver sandsynligvis præget af reformforberedelse i forhold til alle ungdomsuddannelser. Noget af det, man dog selv kan gøre i egen undervisning allerede nu (og som du måske allerede har stort fokus på) er at rette fokus mere og mere på løbende evaluering og feedback til den enkelte elev. Det er nemlig et af de elementer som kommer til at indgå.
Hvis du arbejder meget med omlagt elevtid (nogle skoler kalder det "skole-elevtid) forbereder du dig eksempelvis på det, der i reformen hedder "fordybelsestid".
Lige nu sidder mange med planlægningen af afleveringsopgaverne. Mit forslag til din tilrettelæggelse af de første to opgaver:

• Lad eleverne skrive opgaverne, mens de bliver vejledt. Overvej inden, hvad fokus skal være, og lad eleverne få en tydelig opgaveformulering.
• Når opgaverne er afleveret, skal du printe alle opgaver i fire eksemplarer. 
• Lad eleverne sidde i grupper á fire personer. I hver gruppe medbringer eleverne de fire eksemplarer af egne opgaver.
• På skift læser de opgaverne igennem i gruppen og de tre elever giver kritik til den elev, der har skrevet opgaven. Opgaveskriveren tager selv noter, og som lærer får  du en kopi af disse noter. 
• Mens eleverne giver hinanden feedback, er det din rolle som lærer at gå rundt og støtte dem i, hvordan man giver god feedback. 

God fornøjelse

Transaktionsanalyse i danskundervisning

Undervisning af elever i forståelse af Transaktionsanalyse kan absolut anbefales. En let tilgang til, hvad transaktionsanalyse er, kan man få ved at læse bogen af Thomas A. Harris: "Jeg er OK, du er OK". En endnu lettere og hurtigere tilgang er "Den nye Psykologihåndbog" af Mogens Brørup m.fl. - en bog rigtig mange ungdomsuddannelser har liggende, fordi de anvender den i faget psykologi.

Man kan også finde illustrationer (linket her er godt nok til en illustration med tyske kommentarer)

Transaktionsanalyse - kommunikation mellem voksne

Det er vigtigt at markere for eleverne, at transaktion handler om kommunikation mellem voksne, selvom man benytter begreber som "Forælder", "Voksen", "Barn".

Materiale:

Som underviser har jeg eksemplevis bedt eleverne læse en énakter, hvorefter de har skullet spille uddrag for hinanden. Det kan fx være "Natsommerfuglen" af Soya.

I dette gruppearbejde er det en god ide at have det antal personer, som er krævet for at spille stykket + en elev, som får rollen som instruktør.

Lad eleverne arbejde med analyse og tolkning først:

Giv grupperne nogle arbejdsspørgsmål fx:

• Karakteriser personerne
• Overvej i den forbindelse, hvordan de sidder, taler står etc.
• Overvej om personerne ændrer sig i løbet af stykket
• Karakteriser miljøet
• Hvilken betydning har titlen

Lad gennemgangen/fremførelsen foregå i en aula, festsal eller lignende:

Lad eleverne øve og fremføre et uddrag af stykket for hinanden. De skal vælge et uddrag, hvor de tydeligt kan vise det, de har analyseret sig frem til (Du kan også bede dem om at optage det som filmklip). Det er en god ide at flytte fremførelsen til et andet lokale, så hvis I har en scene, så vælg den.

Når eleverne fremfører deres uddrag, kan man samle op ved at tale om transaktionsanalyse. 

• Passer stemmeføring, kropssprog sammen med det gruppen har analyseret sig frem til?
• Snak i fælleskab om, hvad gruppen også kunne have gjort for at understrege eller få en anden virkning frem.
• Sammenlign uddragene med hinanden, så det bliver tydeligt, at grupperne har tolket forskelligt.

Denne arbejdsmetode betyder bl.a. at eleverne får en større forståelse for, at der sker en tolkning, når et drama opføres, og at det altså godt kan betale sig at se flere forskellige udgaver af samme drama.

Pædagogisk udvikling i Jylland

Som ansat ved et gymnasium og oprindeligt vestjyde tænker jeg af og til over, hvordan vi som skoler profilerer os selv - hvis vi gør det.
Både der hvor jeg er ansat i dag og på et tidligere ansættelsessted, oplevede jeg gang på gang følgende:
Man læser en artikel om noget et gymnasium eller et HF-kursus har opfundet - en eller anden helt ny og revolutionerende ide, som er helt fantastisk.
Mens man læser artiklen, tænker man: "Men det har vi jo gjort i årevis".

Jeg har altså gennemgående en fornemmelse af, at vi måske er mindre bevidste om at sælge os selv - hvilket kan hænge sammen med, at vores skoler ligger med så stor afstand, at vi ikke har skullet konkurrere. Tendensen passer egentlig godt med, at vi betragtes som udkantsdanmark, men jeg bor jo i grænselandet - vi har masser af kulturelle udbud, masser af tilbud til vores elever. Vi har lærere ansat, som udgiver undervisningsbøger til gavn for resten af sektoren. Vi har også noget, de andre skoler ikke har - en mulighed for at sikre viden om det naboland, som er Danmarks største samhandelspartner

Eftersom vi bor så tæt på den dansk- tyske grænse, er det dejligt, når nogen har fokus på betydningen af at vi har viden om Tyskland, så om lidt - på min sidste feriedag inden skolestart, vil jeg høre Sommergæsten med Lykke Friis

Kursister med autismespektrumforstyrrelser trives i Aabenraa

Efter det første år med vores HF-klasse for kursister med autismespektrumforstyrrelser og opstart af en ny årgang er det vist på tide for mig at lægge nogle links her på bloggen.

Hvis du endnu ikke har set den dokumentarfilm på ca. 4 minutter, som en gruppe elever ved Aabenraa Statsskole i foråret udarbejdede i foråret, som handler om at have denne diagnose og så gå på en ungdomsuddannelse, kan den varmt anbefales. Du kan finde filmen om Max her på hjemmesiden. http://www.statsskole.dk/uddannelse/hf-asf/

Vi er glade for at vores tilbud findes her i Sønderjylland, men det er også blevet en succes, fordi vi oplever, at kursisterne trives og både udvikler sig fagligt og socialt. De bliver klar til videregående uddannelser, hvilket jo er målet.

Sidste uge kom vi vores tilbud ekstra i fokus, da vi blev kontaktet af P4-Syd

http://www.dr.dk/nyheder/regionale/syd/succes-med-saerlig-gymnasielinje-autister

P4-Syd interviewede bl.a. en af vores kursister i deres morgenprogram.

De dele af radioudsendelsen, som handler om vores ASF-klasse, kan man komme direkte til ved først at sætte tælleren på 01:10:25 (interview med mig) og efterfølgende på 02:11:00 (interview med vores elev Lars) og igen på 02:24:0

http://www.dr.dk/p4syd/p4esbjerg-morgen/p4-morgen-2015-10-20-06-05