Klasserumskultur

Som undervisere har vi stor indflydelse på klasserumskulturen - og måske større indflydelse end man som lærer har lyst til.

Det er lettere at nedbryde et godt socialt miljø end at opbygge en god klasserumskultur.

Særligt når man har en klasse i begyndelsen af 1g, når en studieretning begynder, eller hvis man får en ny elev i klassen, er det vigtigt med en ekstra indsats. Resten af eleverne studietid er det vigtigt at holde en god klasserumskultur ved lige.

Denne ekstra indsats eller vedligeholdelse har i mine timer et fagligt indhold, men er tænkt ind i forhold til den måde, jeg tilrettelægger arbejdsformerne.

En del CL-øvelser (Cooperative Learning) egner sig rigtig godt. Det kan være svarbazar, dobbeltcirkler eller svar og byt. Når man læser i Spencer Kagans bog, er det tilrettelagt til folkeskolen, og jeg er altså nødt til at tilpasse det til min egen undervisning.

Fordelen ved eksempelvis svarbazar er, at eleverne kommer til at tale med mange forskellige klassekammerater i løbet af en undervisningstime. Hvis der er 10 spørgsmål i en svarbazar, kommer eleven til at tale med 10 klassekammerater. Det har faktisk betydning for det sociale miljø i klassen, og mit indtryk er, at eleverne er langt mere aktive end hvis de skulle have besvaret spørgsmålene i et traditionelt gruppearbejde.

Det nedenstående er en lidt tilpasset udgave, som ikke har alle CL-detaljer med:

Forestil dig, at du har udarbejdet arbejdsspørgsmål til en klasse. Alle elever får en kopi af arket med de spørgsmål, du har forberedt. På arket skal der være plads til skriftlige svar.

Nu skal eleverne gå rundt og finde en partner.
1) A stiller B et spørgsmål, hvorefter A skriver B's svar på sit opgaveark.
2) B tjekker, at A har skrevet det rigtige svar ned og skriver sine initialer
3) Nu er det B's tur til at stille spørgsmål til A, hvorefter A tjekker og skriver sine initialer.
4) Nu skal de finde en ny partner.

Vigtig regel: Eleverne må ikke have den samme partner to gange i løbet af svarbazaren. De må først sætte sig, når alle spørgsmål er besvaret. Resten af tiden skal de stå eller gå.

Klasserumskulturen er vigtig for det, eleverne præsterer. Desuden har et stort forskningsprojekt, som blev præsenteret i 2011, vist, at klasserumskulturen er vigtig i forbindelse med frafald. Faktisk er det meget begrænset, hvad vi kan gøre med mentorer, lektiecafe og meget andet. Det er i klasserummet, vi har indflydelse på, om eleverne har lyst til at blive på skolen.

Eksamen

I år skal jeg ikke selv ud som censor og har derfor overskud til at dele en enkelt erfaring.

At være censor:

Der er meget stor forskel på, hvordan man som censor agerer overfor eleverne. Nogle sidder ved bordet, smiler og hilser på eleverne - andre rejser sig og går selv hen til eleven for at give hånd.
Jeg hører selv til den sidste type, og det har en årsag.

For en del år siden, da jeg endnu var relativt ny i faget, skulle jeg føre en højniveau-klasse til tyskeksamen. Jeg havde et rigtig godt forhold til eleverne, men der sad enkelte elever i klassen, som led af eksamensangst.
Til eksamen fik jeg en censor fra Ikast, som jeg lærte rigtig meget af. Hver gang vi fik en elev ind i lokalet, gik han med hen for at tage imod eleven, gav hånd, smilede. Når eleven havde trukket sit spørgsmål, talte han med eleven og sikrede sig, at denne havde forstået spørgsmålet.
Betydningen af denne adfærd så jeg, da vi fik en grædende elev ind i lokalet. Hun trak sit spørgsmål - og censor gjorde, som jeg netop har beskrevet. Da hun kom tilbage fra forberedelsen og skulle i gang med selve eksaminationen, var det en smilende, glad og rolig elev, vi tog imod. Hun forklarede, at hun aldrig tidligere havde mødt en censor, der var så imødekommende, og at det havde gjort hende så lettet, at hun havde kunnet koncentrere sig inde i forberedelseslokalet.

Det er altså ikke ligegyldigt, hvordan vi opfører os som censorer, når vi tager imod eleverne. Vi skal ikke kun give en karakter, men også gøre vores yderste for at skabe så tryg en situation som muligt. - Og jeg - ja jeg efterligner en censor fra Ikast.

stx: Vigtig eksamensændring

Det ser ud til, at vi fremover kan lade eleverne få fuld adgang til i-bøger og e-bøger til eksamen. Det er en væsentlig forandring, som alle ikke nødvendigvis er opmærksomme på. Derfor dette lille og ret hurtige blogindlæg, da jeg har lidt for lidt plads på twitter:

• Der er i den nye eksamensbekendtgørelse tilføjet et stk 2 til §15, som tillader brug af internettet, og herved er det ikke længere umuligt for eleverne at bruge deres i- og e-bøger til eksamen jf. nedenstående:
• § 15. Under prøverne er anvendelse af hjælpemidler, herunder elektroniske, tilladt, jf. dog stk. 2, medmindre der i reglerne for den enkelte uddannelse er fastsat begrænsninger.
•  
• Stk. 2. Eksaminanden har under prøver, der er underlagt tilsyn, alene adgang til internettet, for så vidt angår egne læremidler, egne notater og egne arbejder.

Du kan også læse det her i selve eksamensbekendtgørelsen: bekendtgørelsen 

Det selvbiografiske

Det selvbiografiske i faget dansk

Skal man arbejde med det selvbiografiske i faget dansk, kan jeg som grundbog anbefale "Livsværk" fra dansklærerforeningen. Der er tale om en antologi, hvor man både kan læse noget generelt om den selvbiografiske genre samt læse konkrete tekstuddrag.
Bogen er dog udgivet for et par år siden, så det er oplagt at inddrage andre forfattere som fx:

Maja Lee Langvad: "Find Holger Danske"
Dette værk, som handler om adoption, identitet og danskhed, befinder sig på grænsen mellem forskellige genrer: Der er lyriske elementer, der er spørgeskemaer og meget andet, som gør, at de litterære genrer overskrides.

Janus Kodal: "Sort/Hvid+"
Dette værk er bygget op som om der er i gammelt kamerasprog er et negativ på den ene side og et positivbillede på den anden.
På en side præsenteres man for en fotografisk beskrivelse af et sted (fx et klasselokale), mens man på modsatte side præsenteres for oplevelsen af det samme sted (fx oplevelsen og begivenheder i samme klasselokale). Der er samtidig tale om en beskrivelse af barndomserindringer.
Fordi Janus Kodal tager udgangspunkt i fotografiet, er værket særdeles interessant i relation til arbejdet med medier i øvrigt. Det er eksempelvis oplagt at arbejde med begreber som perspektiv og synsvinkel og forskellen mellem det man husker og det man mener at kunne huske.

Endvidere vil jeg anbefale, at man inddrager nyere medier som fx "Yderst hemmeligt" af Trine Layer, som man gratis kan downloade. Der er ikke tale om et helt almindeligt computerspil, men et værk som arbejder på tværs af platforme og kendte genrer. Det er selvbiografisk og kan også anvendes i arbejdet med dokumentargenren. Spillet er noget af det mest spændende, jeg længe har arbejdet med, selvom vi har haft en del tekniske problemer, fordi det både kræver brug af en computer og en mobiltelefon.
T forsøger at undersøge, hvad hendes far foretog sig i efterretningstjenesten under den kolde krig. Omdrejningspunktet er kommunikationen og vanskeligheden med at få oplysninger. Der er ikke tale om et enkelt spil, men hvornår har det været enkelt at få oplysninger om, hvad der foregår i efterretningstjenesten?

Selv har jeg bedt mine elever om, at de ikke blot udarbejder private noter til eget brug, men i stedet skriver på en blog, så deres viden om det selvbiografiske løbende bliver tilgængeligt for andre. Grupperne læser forskelligt materiale om emnet, så deres blogs, skulle meget gerne falde helt forskelligt ud. Den ene gruppe har i valg af baggrund været meget inspireret af computerspillet: "Yderst hemmeligt". Klassen er ikke så langt med deres blogs endnu, men et par eksempler kan læses her: http://miltseks.wordpress.com
http://sofiebondethiellesen.wordpress.com/
http://jjarl.blogspot.dk/
http://nhublog.wordpress.com/
http://asbjrnbbsn.blogspot.dk/
http://aidiemnguyen.blogspot.dk/

Hvis man i øvrigt har lyst til at arbejde med computerspil i undervisningen, kan jeg anbefale den blog, som hedder Spil i skolen, hvor flere skiftende bidragsydere skriver om konkrete erfaringer  med spil i skolen. Jeg regner med, at der snart kommer nye indlæg.

Mobning og forældrereaktion

Normalt blogger jeg aldrig om mig selv - og slet ikke om mine barndomsoplevelser, men denne historie er for god og kan måske give en idé til nogle forældre, hvor børnene er udsat for mobning.

Det centrale i denne historie er, hvordan min far reagerede på mobningen - en reaktion som betød, at mobningen holdt op, men faktisk har jeg først for nyligt fået historien at vide.

Som barn blev jeg helt fast mobbet af den samme dreng i bussen til og fra skole. Der var fortrinsvist tale om verbal mobning - men ikke kun. Min mor kom fra det danske mindretal i Sydslesvig, og en af de ting jeg derfor blev kaldt, var "naziunge".
Jeg ville naturligvis ikke have, at mine forældre reagerede, fordi jeg så var bange for, at mobningen ville blive værre, og jeg var virkelig bange for drengen. Det er så også årsagen til, at jeg ikke vidste, at min far reagerede.

Min far tog hjem til familien og talte med både drengen og hans forældre. Min far fortalte, at det var tydeligt at den pågældende dreng var meget forelsket i mig, men at han åbenbart ikke rigtig kunne finde ud af at komme i kontakt med mig på en hensigtsmæssig møde. Hvis han gerne ville lære mig at kende, var han meget velkommen til at komme på besøg hjemme hos os.

Resultatet var, at drengen fangede pointen. Hvis han mobbede mig, troede alle, at han var forelsket i mig, og findes der noget værre?

Videndeling

Som medlem af ledelsen ved et større gymnasium og HF-kursus, mener jeg godt, jeg kan tillade mig at skrive lidt om, hvad en ledelse bør gøre for at skabe mulighed for videndeling. Dog vil jeg gerne pointere, at jeg lige her kun udtaler mig som privatperson.

Faktisk mener jeg, at vi som ledelse har pligt til at tænke over, hvordan vi kan skabe rammer for samarbejde og videndeling.
Vi er forskellige og vores behov for videndeling er derfor også forskelligt. Vi bør derfor overveje følgende:

• Hvordan får vi nogle af vores ansatte, et fag og/eller en gruppe til at blogge om egen undervisning og erfaring? 
• fx http://111variation.blogspot.dk/ 
• fx http://itigymnasiet.dk/
• Hvordan får vi nogle af vores ansatte til blive en del af #skolechat på Twitter?
• Hvordan får vi etableret rum og rammer for videndeling for de nye med begrænset pædagogisk erfaring?
• fx som i mit tidligere nævnte pædagogisk forum
• Hvordan skaber vi rum og rammer internt til løbende videndeling?
• fx Workshops hvor erfaringer deles på tværs af faggrænser
• Temadage
• Skal vi have en overordnet kursus og efteruddannelsespolitik, hvor fokus fremover i højere grad fokuserer på videndeling?

Pædagogisk forum

Ved min skole (Aabenraa Statsskole) har vi oprettet et pædagogisk forum for pædagogikumkandidater og nyansatte uden pædagogikum (fx årsvikarer eller ansatte, som først kommer i pædagogikum år to.

Pædagogisk forum mødes ca. en gang om måneden, og en af vores meget erfarne undervisere står for møderne.

Dette forum bruges både til videndeling mellem deltagerne og er også et sted, hvor man kan få værktøjer til, hvordan man kan skabe variation i undervisningen, hvad man skal være opmærksom på, når man når til karaktergivning og meget andet.

Vores tilbud er et supplement til og ikke en erstatning for modtagelsen af nyansatte. Pædagogikumkandidaterne har naturligvis en vejleder, og de nyansatte har faglige mentorer, men i pædagogisk forum er der mere plads til intern diskussion og mere generelle pædagogiske spørgsmål.

Deltagerne i de sidste par års pædagogiske forum har sat særdeles stor pris på dette tilbud, og det er noget vi også vil fortsætte med fremover. Det skaber et rum til videndeling, og som ny i undervisningen kan det være svært at vide, hvilke spørgsmål man skal stille, derfor er det godt at være flere nye sammen.

Vores skole er ret stor, og på mindre skoler kan det måske være svært at samle et helt pædagogisk forum, men hvorfor ikke samarbejde med naboskolen?