tirsdag den 13. november 2012

stx: Vigtig eksamensændring


Det ser ud til, at vi fremover kan lade eleverne få fuld adgang til i-bøger og e-bøger til eksamen. Det er en væsentlig forandring, som alle ikke nødvendigvis er opmærksomme på. Derfor dette lille og ret hurtige blogindlæg, da jeg har lidt for lidt plads på twitter:
  • Der er i den nye eksamensbekendtgørelse tilføjet et stk 2 til §15, som tillader brug af internettet, og herved er det ikke længere umuligt for eleverne at bruge deres i- og e-bøger til eksamen jf. nedenstående:
  • § 15. Under prøverne er anvendelse af hjælpemidler, herunder elektroniske, tilladt, jf. dog stk. 2, medmindre der i reglerne for den enkelte uddannelse er fastsat begrænsninger.
  •  
  • Stk. 2. Eksaminanden har under prøver, der er underlagt tilsyn, alene adgang til internettet, for så vidt angår egne læremidler, egne notater og egne arbejder.

Du kan også læse det her i selve eksamensbekendtgørelsen: bekendtgørelsen 

lørdag den 3. november 2012

Det selvbiografiske

Det selvbiografiske i faget dansk

Skal man arbejde med det selvbiografiske i faget dansk, kan jeg som grundbog anbefale "Livsværk" fra dansklærerforeningen. Der er tale om en antologi, hvor man både kan læse noget generelt om den selvbiografiske genre samt læse konkrete tekstuddrag.
Bogen er dog udgivet for et par år siden, så det er oplagt at inddrage andre forfattere som fx:

Maja Lee Langvad: "Find Holger Danske"
Dette værk, som handler om adoption, identitet og danskhed, befinder sig på grænsen mellem forskellige genrer: Der er lyriske elementer, der er spørgeskemaer og meget andet, som gør, at de litterære genrer overskrides.

Janus Kodal: "Sort/Hvid+"
Dette værk er bygget op som om der er i gammelt kamerasprog er et negativ på den ene side og et positivbillede på den anden.
På en side præsenteres man for en fotografisk beskrivelse af et sted (fx et klasselokale), mens man på modsatte side præsenteres for oplevelsen af det samme sted (fx oplevelsen og begivenheder i samme klasselokale). Der er samtidig tale om en beskrivelse af barndomserindringer.
Fordi Janus Kodal tager udgangspunkt i fotografiet, er værket særdeles interessant i relation til arbejdet med medier i øvrigt. Det er eksempelvis oplagt at arbejde med begreber som perspektiv og synsvinkel og forskellen mellem det man husker og det man mener at kunne huske.

Endvidere vil jeg anbefale, at man inddrager nyere medier som fx "Yderst hemmeligt" af Trine Layer, som man gratis kan downloade. Der er ikke tale om et helt almindeligt computerspil, men et værk som arbejder på tværs af platforme og kendte genrer. Det er selvbiografisk og kan også anvendes i arbejdet med dokumentargenren. Spillet er noget af det mest spændende, jeg længe har arbejdet med, selvom vi har haft en del tekniske problemer, fordi det både kræver brug af en computer og en mobiltelefon.
T forsøger at undersøge, hvad hendes far foretog sig i efterretningstjenesten under den kolde krig. Omdrejningspunktet er kommunikationen og vanskeligheden med at få oplysninger. Der er ikke tale om et enkelt spil, men hvornår har det været enkelt at få oplysninger om, hvad der foregår i efterretningstjenesten?

Selv har jeg bedt mine elever om, at de ikke blot udarbejder private noter til eget brug, men i stedet skriver på en blog, så deres viden om det selvbiografiske løbende bliver tilgængeligt for andre. Grupperne læser forskelligt materiale om emnet, så deres blogs, skulle meget gerne falde helt forskelligt ud. Den ene gruppe har i valg af baggrund været meget inspireret af computerspillet: "Yderst hemmeligt". Klassen er ikke så langt med deres blogs endnu, men et par eksempler kan læses her: http://miltseks.wordpress.com
http://sofiebondethiellesen.wordpress.com/
http://jjarl.blogspot.dk/
http://nhublog.wordpress.com/
http://asbjrnbbsn.blogspot.dk/
http://aidiemnguyen.blogspot.dk/

Hvis man i øvrigt har lyst til at arbejde med computerspil i undervisningen, kan jeg anbefale den blog, som hedder Spil i skolen, hvor flere skiftende bidragsydere skriver om konkrete erfaringer  med spil i skolen. Jeg regner med, at der snart kommer nye indlæg.

lørdag den 15. september 2012

Mobning og forældrereaktion

Normalt blogger jeg aldrig om mig selv - og slet ikke om mine barndomsoplevelser, men denne historie er for god og kan måske give en idé til nogle forældre, hvor børnene er udsat for mobning.

Det centrale i denne historie er, hvordan min far reagerede på mobningen - en reaktion som betød, at mobningen holdt op, men faktisk har jeg først for nyligt fået historien at vide.

Som barn blev jeg helt fast mobbet af den samme dreng i bussen til og fra skole. Der var fortrinsvist tale om verbal mobning - men ikke kun. Min mor kom fra det danske mindretal i Sydslesvig, og en af de ting jeg derfor blev kaldt, var "naziunge".
Jeg ville naturligvis ikke have, at mine forældre reagerede, fordi jeg så var bange for, at mobningen ville blive værre, og jeg var virkelig bange for drengen. Det er så også årsagen til, at jeg ikke vidste, at min far reagerede.

Min far tog hjem til familien og talte med både drengen og hans forældre. Min far fortalte, at det var tydeligt at den pågældende dreng var meget forelsket i mig, men at han åbenbart ikke rigtig kunne finde ud af at komme i kontakt med mig på en hensigtsmæssig møde. Hvis han gerne ville lære mig at kende, var han meget velkommen til at komme på besøg hjemme hos os.

Resultatet var, at drengen fangede pointen. Hvis han mobbede mig, troede alle, at han var forelsket i mig, og findes der noget værre?

onsdag den 12. september 2012

Videndeling

Som medlem af ledelsen ved et større gymnasium og HF-kursus, mener jeg godt, jeg kan tillade mig at skrive lidt om, hvad en ledelse bør gøre for at skabe mulighed for videndeling. Dog vil jeg gerne pointere, at jeg lige her kun udtaler mig som privatperson.

Faktisk mener jeg, at vi som ledelse har pligt til at tænke over, hvordan vi kan skabe rammer for samarbejde og videndeling.
Vi er forskellige og vores behov for videndeling er derfor også forskelligt. Vi bør derfor overveje følgende:

  • Hvordan får vi nogle af vores ansatte, et fag og/eller en gruppe til at blogge om egen undervisning og erfaring? 
  • Hvordan får vi nogle af vores ansatte til blive en del af #skolechat på Twitter?
  • Hvordan får vi etableret rum og rammer for videndeling for de nye med begrænset pædagogisk erfaring?
    • fx som i mit tidligere nævnte pædagogisk forum
  • Hvordan skaber vi rum og rammer internt til løbende videndeling?
    • fx Workshops hvor erfaringer deles på tværs af faggrænser
    • Temadage
  • Skal vi have en overordnet kursus og efteruddannelsespolitik, hvor fokus fremover i højere grad fokuserer på videndeling?

tirsdag den 11. september 2012

Pædagogisk forum

Ved min skole (Aabenraa Statsskole) har vi oprettet et pædagogisk forum for pædagogikumkandidater og nyansatte uden pædagogikum (fx årsvikarer eller ansatte, som først kommer i pædagogikum år to.

Pædagogisk forum mødes ca. en gang om måneden, og en af vores meget erfarne undervisere står for møderne.

Dette forum bruges både til videndeling mellem deltagerne og er også et sted, hvor man kan få værktøjer til, hvordan man kan skabe variation i undervisningen, hvad man skal være opmærksom på, når man når til karaktergivning og meget andet.

Vores tilbud er et supplement til og ikke en erstatning for modtagelsen af nyansatte. Pædagogikumkandidaterne har naturligvis en vejleder, og de nyansatte har faglige mentorer, men i pædagogisk forum er der mere plads til intern diskussion og mere generelle pædagogiske spørgsmål.

Deltagerne i de sidste par års pædagogiske forum har sat særdeles stor pris på dette tilbud, og det er noget vi også vil fortsætte med fremover. Det skaber et rum til videndeling, og som ny i undervisningen kan det være svært at vide, hvilke spørgsmål man skal stille, derfor er det godt at være flere nye sammen.

Vores skole er ret stor, og på mindre skoler kan det måske være svært at samle et helt pædagogisk forum, men hvorfor ikke samarbejde med naboskolen?

lørdag den 25. august 2012

Sprog & sprogzonen


I sidste uge havde vi på gymnasiet besøg af Sprogsimon og Sprogsøren fra Sprogzonen. Det var et arrangement fra 9 til 14, som blev en del af undervisningen af 1g'ere i Almen sprogforståelse.

Målet med arrangementet var at få eleverne til i højere grad at interessere sig for sprog og at opleve, at det er LOL at arbejde med sprog. Ja - netop LOL - de to unge mænd fra sprogzonen tager udgangspunkt i elevernes eget sprog og gør indholdet nærværende. Deres eksempler er sjove og ofte med en tvetydig kant.


Gisp: ny oplevelse - det er sjovt at lære om sprog!


Oplevelsen i løbet af dagen var, at eleverne både havde det sjovt og fik en god introduktion til, hvad sprog er. Det samme viser de foreløbige evalueringer også.
Hvis den mest udprægede kritik af dagen går på, at stolene i vores Aula ikke er særligt behagelige at sidde på, så siger det noget om, hvor svært det har været for eleverne at kritisere arrangementet.
Tilbagemeldingerne fra eleverne giver også indtryk af, at vi bør afholde samme arrangement næste år for de nye elever.

Overvægten af piger er stor i gymnasiet, og i de sproglige studieretninger er der meget få drenge. På mange skoler er der også en overvægt af kvinder i den gruppe, som underviser i sprog.
Det betyder, at vi måske skal være ekstra opmærksomme på at få unge mænd til at sende det signal, at det er smart at interessere sig for sprog. Det er faktisk så smart, at man godt kan tillade sig efterfølgende at poste det på FaceBook.

Tilbage er så spørgsmålet: Hvor finder vi de sproglige mandlige rollemodeller?







mandag den 9. juli 2012

Lydbogen - Værklæsning i dansk

Lydbøger er oplagte at bruge som værker i danskundervisningen.

Det er interessant at koble netop denne form sammen med traditionerne for mundtlig overlevering i form af folkeeventyr og folkeviser, hvor dette er under stadig udvikling og forandring.
Efterfølgende kan man arbejde med, hvordan materialet skrives ned og bliver statisk. Nu har vi denne interessante kobling, hvor materialet er statisk, men vi er afhængige af, hvor godt vi husker det, vi hører. Hvad husker vi selv? Hvad husker andre?

Vi har vænnet os til det skrevne ord, og mange elever synes det er svært at huske noget, de har lyttet til. Derfor er det efterfølgende arbejde med værket vigtig.

Stiladsering

Lad eleverne oprette sider (fx i en wiki) med en personoversigt.
Lad dem efterfølgende oprette en side pr person, hvor elever kan skrive det ned, de husker.
Lad eleverne skrive til i hinandens sider - så de i fællesskab får bygget en personkarakteristik op.

Lad eleverne oprette sider med temaer og lad eleverne linke siderne sammen.

Stille og roligt får eleverne noteret så meget ned, at det bliver let for alle at skrive en større afleveringopgave om værket.

Økonomi:

Vær opmærksom på at dr.dk af og til har en måned med gratis download af lydbøger. Kvaliteten svinger meget, men en del er meget oplagte - og i øvrigt er det fint at nyde lidt af forberedelsen på køreturen til og fra arbejdet. 

lørdag den 12. maj 2012

Karaktersamtaler stx

Kommentar i forlængelse af en af de seneste diskussioner på #skolechat

 
Traditionelt har man som underviser på stx en karaktersamtale lige i forbindelse med karaktergivningen. Denne praksis har vi på skolen drøftet med repræsentanter fra elevrådet:

Version 1: Hvis karaktersamtalen ligger lige omkring karaktergivningen:

En karakter er en summativ evaluering, og hvis karaktersamtalen sker før karaktergivningen, opfatter mange elever det som om, karakteren er til forhandling. Hvis den ikke er til forhandling, bliver de skuffede, fordi det er for sent at gøre noget ved karakteren. 

Karaktersamtalen kan for underviseren have en tendens til at indeholde formative elementer, men eleverne opfatter det mere som en dom. Der er alt for lang tid til næste karaktergivning, så de opgiver på forhånd. Resultatet kan derfor være, at eleverne reelt yder mindre efter karaktersamtalen, end de gjorde inden.

Version 2: Hvis karaktersamtalen ligger cirka midt mellem to karaktergivninger:

Her bliver samtalen formativ. Eleven ved, at det stadig kan betale sig at yde noget ekstra. Derfor har samtalen en reel effekt i forhold til elevens arbejdsindsats.
Ved karaktergivningen er der så tale om en summativ evaluering, men det er stadig muligt at skrive kommentarer til eleverne. Her vil kommentaren kunne indeholde formative elementer.

Konklusion:

Som det tydeligt fremgår af ovenstående, er de elever, vi talte med, mest stemte for version 2. Til gengæld var det meget tydeligt, at underviserne foretrak version 1.
Jeg synes dog, det er meget vigtigt at lytte til, hvordan eleverne selv opfatter disse karaktersamtaler, eftersom vi holder dem for elevernes skyld og ikke vores egen.

svensk i dansktimerne på stx

Gennemgang af svensk litteratur i undervisningen kan let blive præget af, at eleverne blokerer for emnet. De mener ikke, at de er i stand til at læse svenske tekster, men man kan let gøre dette emne til noget eleverne oplever som meget afvekslende.


1. Begynd med meget lette tekststykker:

Hvorfor skal man begynde med at læse Strindberg, hvis de får lettere ved at forstå hans tekster efter at være startet med sangtekster om Emil fra Lønneberg?

Det er sikkert lang tid, siden dine elever sidst er blevet præsenteret for svenske tekster, så de har reelt svært ved at forstå dem. Derfor er det godt at bruge noget let først og gerne noget de genkender.

Efterfølgende kan man tage lettere og nutidige tekststykker. En god ide er et uddrag af første kapitel af kriminalromaner. Fx er Läckbergs bøger sprogligt meget lette, desuden handler første kapitel næsten altid om, at en eller anden person finder et lig - og kapitlet kan derfor stå alene, så man ikke behøver læse mere af bogen/bøgerne.

Efterfølgende kan man så tage nogle af de tekster ind, man vil arbejde med i forbindelse med analyse og fortolkning.

2. Brug sprogundervisningens metoder i tekstgennemgangen:

Det er meget varierende for eleverne at øve oplæsning og arbejde parvist med små oversættelsesstykker. For en del elever er det afvekslende at arbejde med indholdsmæssigt lettere tekster, hvor man ikke stiller de store krav til analyse og fortolkning.

3. Lad svenskundervisningen løbe over længere tid:

Brug af og til oplæsning og oversættelse af lette svenske tekster som afveksling gennem alle tre år, mens I er i gang med andre forløb. På den måde holder eleverne deres kundskaber ved lige, og du lade svenske tekster indgå naturligt i gennemgangen af fx litteraturhistorie.


søndag den 15. april 2012

Gruppearbejde i en wiki

Ide til grupperoller, når elever anvender en wiki i undervisningen i forbindelse med gruppearbejde
Vælg en:


1) Webansvarlig:
  • som sikrer, at alle i gruppen løbende skriver og redigerer i wikien
  • som sikrer, at man i ”page-feltet” holder sig til emnet
  • som sikrer, at man anvender ”Comment-feltet” til spørgsmål, overvejelser, forslag, tanker og ideer
2) Inspirationsansvarlig
  • som sikrer, at alle i gruppen løbende orienterer sig i de andre gruppers sider og får inspiration herfra og skriver det i comment-feltet
  •  
3) En strukturansvarlig
  • som sikrer, at alle i gruppen løbende arbejder med wikiens struktur og opbygning (fx links og mapper).
  • som tager kontakt til læreren, når der er brug for teknisk assistance (det kan fx skrives nede i kommentarfeltet under selve siden)
4) En tidsansvarlig
  • som sikrer, 
  • at gruppen bliver færdig til tiden
  • som sikrer, at gruppen får lektier for
  • som sikrer, at der i begyndelsen af hvert modul udarbejdes en deadline for, hvad man skal nå i modulet
  • som sikrer, at der bliver holdt pause

5) En mødeordstyrer
  • som sikrer, at alle i gruppen kommer til orde, når man holder møder
  • som sikrer, at fokus bliver på wikien og emnet 
  • som sikrer, at alle holder en god tone, når man taler sammen


mandag den 9. april 2012

Praktisk tilrettelæggelse - Gaming stx

Eksempel på tilrettelæggelse af forløb med gennemgang af spil i faget dansk:

1. Forberedelse til gruppearbejde:

Eleverne inddeles i grupper, og hver gruppe får et spil, de skal arbejde med. Disse spil skal de prøve af hjemme.

2. Hurtigskrivning og/eller mindmap

I klassen skal eleverne arbejde individuelt først med hurtigskrivning og dernæst en mindmap om det spil, de har spillet hjemme. På den måde er de begyndt at reflektere bevidst og er bedre forberedt inden gruppearbejdet.

3. Gruppearbejdet:
I grupperne skal de arbejde med spillet på baggrund af en analysemodel (se fx et eksempel i et af mine tidligere indlæg på bloggen). Det er en god idé at tildele eleverne nogle gruppearbejdsroller, så arbejdet bliver mere effektivt. 

4. Cooperative Learning/fremlæggelse af gruppearbejdet:

Efterfølgende sendes de ud i dobbeltcirkler (kan også erstattes af parvis "walk and talk":

Dobbeltcirkler (Et eksempel på cooperative learning)
- Gruppe 1, som har arbejdet med Skyrim, placeres som indre cirkel
- Gruppe 2, som har arbejdet med Batman Arkham City, placeres som ydre cirkel

(På samme måde placeres gruppe 3 og 4 i en anden dobbeltcirkel)

A:
Alle i den indre cirkel begynder med at fortælle om spillets opbygning og må ikke afbrydes af den anden.
Herefter skal den ydre cirkel fortælle om spillets opbygning og må ikke afbrydes af den anden.
Herefter drøfter de forskelle og ligheder mellem de to spil.

Den yderste gruppe rykker med uret, så man nu står overfor en ny person.

B:
som A, men med et nyt element fra analysen.

Ligesom i forbindelse med Matrix-fremlæggelse har alle et ansvar for fremlæggelsen. Derfor er eleverne nødt til at være meget aktive og ansvarlige under gruppearbejdet.

5. Blog:

Eleverne udarbejder individuelt en blog, hvor de skriver en anmeldelse af det spil, de har arbejdet med. I den forbindelse skal de perspektivere til det andet spil, som de har hørt om i forbindelse med dobbeltcirklerne.
Efterfølgende får eleverne til opgave at kommentere hinandens blogs og/eller de allerede skrevne kommentarer.

6. Afleveringsopgave:

Nu kommer en ny skrivefase, hvor eleverne skal arbejde med deres egen anmeldelse, så den kan blive forbedret bl.a. på baggrund af de kommentarer, de har fået, og den inspiration de har fået ved at læse hinandens anmeldelser. Den forbedrede anmeldelse afleveres, og eleverne får en individuel bedømmelse.

7. Opsamling

I opsamlingen vil det fx være oplagt at sammenligne elevernes anmeldelser med andres spilanmeldelser af de spil, de har arbejdet med. (Ideer til andre journalistiske genrer: Avisnet

Gaming - opfordring til forlag


Opfordring til forlag!

Via arbejdet med spil i dansk stx, har jeg opdaget, hvad jeg ønsker mig, som kunne gøre det langt lettere at arbejde med spil i undervisningen. Det ville nemlig være godt at kunne fjerne nogle af de barrierer, som gør, at man fravælger spil som underviser. Jeg ønsker mig nemlig en spilantologi:

  • med spiluddrag, hvor teksten i disse uddrag er på dansk eller med danske undertekster. Det er ikke nok, at man filmisk kan se disse spil blive spillet - uddragene skal fungere, så man kan spille dem i timerne. Disse spiluddrag skal være af forskellig længde - afhængigt af om det skal være til demonstration af noget specielt, eller om man som underviser skal anvende det som genstand for længere analyse.
  • med ideer til, hvordan disse spil kan anvendes flerfagligt, så man kan anvende samme antologi på tværs af fag.
  • med opfølgning på de allerede eksisterende AT-emner (fx 2012: katastrofen).
  • med materiale som er tilgængeligt online, så man ikke er afhængig af spillekonsoller. Altså spil/materiale man kan downloade fx i stil med de bøger, man låner via ereolen. 
  • med materiale man køber som klassesæt - hvor kun ét sæt kan anvendes ad gangen og efterfølgende hentes af en anden klasse. (Sådan som vi gør med fysiske bøger fra bogkælderen.)

Praktiske problemer ved brug af spil/games i undervisningen:


Praktiske problemer er en del af hverdagen som gymnasielærer, og det er godt nok mere interessant at blogge om didaktiske overvejelser, men hvis vi skal bruge konsol-spil i undervisningen er der en lang række praktiske problemer, vi er nødt til at forholde os til. Nogle af disse problemer er måske en selvfølge for nogen, men jeg vælger alligevel at nævne dem her.

Hvorfor spille, hvis det er så besværligt?

  • Spil er et væsentligt element i de unges hverdag.
  • Spil henter inspiration (intertekstualitet) fra mange af de samme elementer, som vi gerne vil have eleverne til at interessere sig for i undervisningen. Herved kan vi i elevernes optik gøre vores andre undervisningselementer mere relevante i forhold til deres verden. (Eksempel: Ligesom film og tekster henter spil også inspiration i fx den græske og nordiske mytologi.)
  • Der er en stor grad af transfer-værdi fra analyse af spil til analyse af tekster. 
  • Fordi eleverne - måske særligt de elever som finder traditionel undervisning mindre relevant - er særdeles motiverede, når de spiller, er det muligt at give dem nogle redskaber, som kan gøre dem til bedre analytikere. 
  • Fordi eleverne i virkeligheden er er specialisterne - ved at bruge spil i undervisningen begiver vi os ind på deres domæne, og vi overgiver i langt højere grad kontrollen over, hvad der sker i undervisningen til eleverne og deres viden.

Barrierer for brug af spil i undervisningen:

  • Kvalitetsspil er dyre, og det er langt billigere at købe en roman til eleverne. Endvidere er disse spil afhængige af den enkelte konsol, så man kan ikke bare købe spil, eleverne kan låne med hjem, eftersom nogle har Xbox, andre Wii eller PS3. Andre igen spiller på PC. 
  • Mange gymnasier og HF-kurser har de seneste år nedlagt computerrum, fordi eleverne selv medbringer bærbar, hvorfor man heller ikke bare kan købe PC-spil.

  • Man skal som underviser overveje, om man vil lade eleverne bruge tid i timen til at spille, eller lade dem spille hjemme som lektie.
  • Problemet med at spille i timerne er, at det er tidskrævende, man skal som lærer vælge uddrag, og her mangler jeg som underviser en spil-antologi - altså en række klip fra spil af kortere varighed, som kunne vise forskellige karakteristika ved spillene. 

Andre løsningsmodeller:

  • En løsningsmodel er at bruge elevernes egne spil - undersøge hvilke de selv har, supplere, og fx lade dem bytte internt. Det betyder dog, at man skal arbejde med flere spil sideløbende og fx under temaet Fantasy finde flere spil, man i klassen kan sammenligne. I så fald vil det være oplagt at lade eleverne vælge uddrag, som kan vises/anvendes i timen.
  • Et alternativ er at benytte onlinespil, så man ikke skal medbringe konsol til undervisningen (Jeg kan ellers lige se det for mig med rullevogne m. tv og video erstattet af forskellige spillekonsoller - næsten som i de gode gamle dage)





onsdag den 4. april 2012

Gaming, dansk stx og analysemodel

Gaming i dansk stx - en værktøjskasse under udarbejdelse

Spil er flere genrer, og her forholder jeg mig kun til spil, hvor der er tale om en egentlig handling. Fordi der i arbejdet med spil indgår mange forskellige elementer, kan man reelt hente ideer til en analyse fra mange andre genrer: film, litteratur, billeder etc.

Nedenstående værktøjskasse er langt fra fuldstændig, muligvis tænker jeg stadig for traditionelt analytisk, og jeg vil løbende arbejde videre med værktøjskassen, men den skulle gerne give ideer til, hvad man kan arbejde med. Hvis man skal arbejde videre med analyse, kan jeg anbefale Tekstanalyse.dk fra Systime, hvor man kan få mere inspiration.


Ideer til analysen:


  • Faktaoplysninger
    • Udviklet til PC, Xbox, Wii eller andet?
    • Spil udviklet til underholdning, salg af produkt eller andet?
    • Er spillet udviklet som spil eller er der tale om adaptation/spilmatisering? (fx fra film til spil)
  • Et kort resumé af handlingen
  • Genre
    • fx. Action Adventure, Fantasy etc.
    • Perspektiver til din viden om genrer indenfor film og litteratur - sammenlign fx med Eventyr/Fantasy - hvilke forskelle og hvilke ligheder er der?
  • Komposition
  • Fokus/Synsvinkel
  • Lys/skygge
  • Farver
  • (Tale)
  • Lyd og musik 
  • Spillerens rolle(r) 
    • Hvilken rolle har du i spillet. Vælger du selv? Skaber du selv en Avatar, dele af din figur, eller er din rolle valgt af spillet? Hvilken bevægelsesfrihed/beslutningsfrihed har man som spiller.
    • Hvor mange spillere kan spille sammen, og hvordan påvirker spillerantallet spillernes roller?
  • Fysisk miljø
    • Karakteriser miljøet. Er det et realistisk genkendeligt miljø; et dystopisk univers eller ...?
    • Overvej om det fysiske miljø typisk for netop denne genre spil, eller om det skiller sig ud.
    • Overvej om det fysiske miljø kan perspektiveres i forhold til litteratur og film.
  • Historisk tid
    • Karakteriser den historiske tid i spillet.
    • Overvej om du kan perspektivere den historiske tid i forhold til litteratur og film.
  • Spillets øvrige karakterer (NPC = not player/not playable character)
    • Giv en karakteristik af persongalleriet/spillets karakterer - vær her opmærksom på, om der er tale om typer eller om spillets karakterer er i stand til at udvikle sig gennem spillet. 
    • Overvej om spillets karakterer er faste typer i forhold til spillets genre eller om de skiller sig ud.
    • Overvej om spillets karakterer kan perspektiveres til karakterer inden for litteratur og film.
  • Tema og motiv
    • Overvej om der er et overordnet tema for spillet eller om der er tale om mindre motiver.
    • Karakteriser tema/motiv
    • Overvej om tema/motiv er typis for spillets genre, eller om det adskiller sig fra andre spil i samme genre.
    • Overvej om tema/motiv går igen inden for litteratur og film.
  • Yderligere perspektivering
    • Find anmeldelser af spillet og vurder de krav anmelderne stiller til spillet
    • Intertekstualitet - Perspektiver til andre spil - Optræder der filmcitater, spilcitater mv.? Hvorfor og hvordan indgår det i spillet?


 Didaktiske overvejelser:


Hvis man i samarbejde med engelsk lader elever oversætte dele af teksten til dansk, vil denne del kunne indgå i en sproglig analyse fx med fokus på oversættelser og oversættelsens betydning - dette kan indgå mere fokuseret, hvis man samarbejder med andre sprogfag. 
Hvis der er tale om adaption/ spilmatisering kan det oversatte sammenlignes med oversættelsen i den roman/film som spillet er baseret på. 
Hvis der er tale om materiale, som også findes oversat til andre sprog, kan man arbejde med andre problemstillinger i forbindelse med oversættelser. Et eksempel er Harry Potter, hvor navnene er betydningsbærende, hvorfor det kan volde problemer at oversætte til dansk, tysk mv.

Arbejdet med spil - forskellige muligheder for tilrettelæggelse:

  • Matrix-grupper, hvor grupperne arbejder med forskellige temaer og efterfølgende fremlægger for hinanden
  • Fra spil til mundtlighed - Brug CL-strukturer fx dobbeltcirkler til gennemgang af analysen.
  • Skriv en anmeldelse af et spil, sammenlign anmeldelserne
  • Udarbejd en blog - lad eleverne skrive kommentarer til hinandens blogs
  • Lad eleverne arbjede mere induktivt ved at lade dem selv udarbejde en analysemodel, som passer til netop det spil, de har arbejdet med.

Ideer til flerfagligt samarbejde:


Man kan samarbejde med andre fag om det overordnede tema og fx arbejde med Fantasy, Science Fiction, Mafia eller meget andet.

  • Et eksempel er Mafiaen - hvor man kan arbejde med Italien og/eller USA og sammenligne de konsekvenser mafiaen har/har haft for den samfundsmæssige udvikling. Det vil her være muligt at arbejde med sagprosa, romaner, filmatiseringer, tv-serier, dokumentarudsendelser, historiske kilder mv. og koble sammen med spillet Mafia2.


Der er en lang række muligheder og i år, hvor temaet for AT er katastrofen, er der også her mulighed for at finde ideer til flerfagligt samarbejde.

Endvidere kan man samarbejde om særlige dele af analysen:

Almen sprogforståelse
Se under "Didaktiske overvejelser"

Engelsk:
Tale - eftersom spil som hovedregel er på engelsk, kommer dette punkt kun i spil, hvis der indgår et samarbejde med faget engelsk.
Lad eleverne oversætte dele af dialogen, teksten til dansk.

Tysk:
Hvis temaet for undervisningen er Fantasy, skal man være opmærksom på Cornelia Funke, som er den mest kendte tyske Fantasy-forfatter. http://www.corneliafunkefans.com/de På dansk er de mest kendte romaner Blækhjerte-serien samt Reckless. Desuden er det oplagt at trække tråde tilbage til brødrene Grimm. 1000 Märchen Tyskforlaget har også en udgivelse med eventyr: Zauberspiegel
Der findes en del tyske spilproducenter, og fx har Bigpoint en hjemmeside, hvor man kan spille Online-spil med tysk tekst gratis. Her er mulighed for at kommunikere via Skype undervejs. Vær dog opmærksom på, at spillene her kræver en pc: http://de.bigpoint.com/

Goethe-instituttet har desuden udarbejdet et enkelt spil til iPad, som man kan arbejde med, hvis det overordnede tema er spil.

Fransk:
Man kan eksempelvis samarbejde med fransk i forbindelse med Tintin, som også findes som spil. Dog er spilanmelderne ikke ubetinget begejstrede for spillet.

Musik
Lyd og musik - Punktet her er ret oplagt at gøre ekstra ud af, hvis man har en studieretning med musik, så her er der også mulighed for samarbejde med musikfaget

Drama:
Spillerens rolle(r) - I forbindelse med rollespil burde der være samarbejdsmuligheder med faget drama. Overvej om dele af spillet ville kunne dramatiseres i klassen. Her ville man efterfølgende som dansklærer kunne arbejde med transaktionsanalyse.

Historisk tid:
Hvis et spil foregår i en genkendelig tid, bør man kunne samarbejde med faget historie og se kildekritisk på den tid, som indgår i spillet.

Billedkunst:
Lys, skygge, farver etc.
Jeg er ikke klar over, om der findes spil med en analyserbar handling, hvor det også er muligt selv at være medskabende i forhold til de fysiske rammer i spillet.

Mediefag:
De filmiske virkemidler herunder også kompositionen kan man evt se på i et samarbejde med mediefag. Her er også mulighed for at samarbejde om emner som fx Fantasy i forskellige medier.

Links:
Idekatalog fra Mathias Poulsen
Lån spil på biblioteket (udvalget er dog ikke helt stort nok)

tirsdag den 3. april 2012

Gaming og danskfaget stx

Spil efter påske:



Jeg har indgået en aftale med min danskklasse om, at vi skal arbejde med spil i dansk i perioden efter påske. Resultatet er, at jeg allerede nu ved, hvordan jeg skal bruge spil en anden gang.
Spil bør næste gang indgå som en naturlig del af et overordnet forløb:
a) Man kan fx arbejde med et overordnet Fantasy-tema og her anvende et spil, som netop hører til indenfor denne genre.
b) Et andet overordnet emne kunne være Mafia - hvor man kunne arbejde med uddrag af Puzos roman om The Godfather, filmatiseringen af samme og spillet Mafia2
c) Et alternativt emne kunne være Star Wars.
d) Jeg har altid været fascineret af Karen Blixen, hvor fortælleren optræder som en almægtig dukkefører. Det ville man kunne koble til filmen "Being John Malcovitch", hvor personerne i den grad får problemer med at navigere. Som medskaber har man i en række spil en Avatar (fx Final Fantasy) hvor man som spiller måske også er en dukkefører.


Kan faget dansk i stx kombineres med spil?



Et generelt problem er, at spil, som indholdsmæssigt vil fungere på gymnasialt niveau, udviklet til PC, Xbox mv. er på engelsk. Jeg har brugt tid på at lede efter spil, som var på dansk, men her løber jeg ind i det problem, at der så er tale om spil udviklet til undervisning fortrinsvist de mindre klassetrin.
Ideen med at kombinere faget dansk og spil er ellers god, og jeg er derfor tvunget til at gå på kompromis.

Jeg har indtil videre udvalgt tre spil, jeg vil afprøve, hvor sproget er engelsk:

  • Skyrim fra serien Elderscrolls - som foregår i en fantasyverden inspireret af bl.a. Tolkiens univers. beep.tv2 Anmeldelse
  • Batman Arkham City batmanarkhamcity.org- et superheltespil, som foregår i en fremtidsverden - en storby i et dystopisk univers. beep.tv2 Anmeldelse
  • Drakes deception fra naughtydog - som er en form for skattejagt eller rettere action-adventure-spil i stil med Indiana Jones.


Danskfagligt?



For at gøre det danskfagligt regner jeg med, at eleverne skal analysere elementer som: Komposition, Persongalleri, intertekstuelle referencer mv. Endvidere vil billedanalyse indgå. Et væsentligt fokus bliver genrebegrebet - både som sammenligning mellem de ovennævnte spil, men også som perspektivering til den litteraturens og filmens tradition indenfor henholdsvis dystopi og eventyr/fantasy.

Endvidere skal de forholde sig til en række anmeldelser, hvor de skal se på, hvad anmelderne lægger vægt på.

(Jeg har tidligere arbejdet med film som historieskrivning med materiale fra Filmmagasinet Ekko hvor det var interessant, om anmelderne vurderede udfra ønsket om en actionfilm, eller ønsket om at se korrekt og sandfærdig historieskrivning).


søndag den 4. marts 2012

Papirløst forsøg

2 stx-klasser deltager i et papirløst forsøg og her i dette indlæg vil jeg løbende opsamle nogle erfaringer 

Hvornår kan man påtage sig at undervise papirløst?
I øjeblikket er vi ved at indsamle erfaringer, inden vi sætter nye forsøg i gang fra august 2012.
Nogle mener, at man skal have stor IT-erfaring, inden man går i gang som papirløs underviser, men vores erfaringer viser, at forsøget nærmest fungerer som et stort efteruddannelseskursus.
En række af vores papirløse undervisere opfattede slet ikke sig selv om undervisere med særligt kendskab til IT, inden de kom i gang.
I dag opfattes de af kollegerne som lærere med særlige IT-kompetencer - som specialister i IT og didaktik.

Matematik
Ved skoleårets begyndelse gav det problemer, at alle elever på skolen skal anvende TI Nspire i matematik. Progammet er svært at rette i, når alle elever skal aflevere elektronisk, men det er løst. Eleverne afleverer i pdf-format, og herefter kan lærerne rette opgaverne. Det fungerer på tværs af platforme. 
Nu er nogle af matematiklærerne klar til at eksperimentere med wikien fra PBworks, som nogle af humanisterne benytter, fordi det har vist sig, at wikien kan læse latex.
Desuden har faglærerne besluttet at tilmelde de to klasser til forsøg med digital eksamen, som hører under UVM.

Skriftlige afleveringer:
Et af vores problemer i starten var koblingen til Lectio. Det er normalt smart, at vi kan hente en hel klasses afleveringer i en zip-fil, men hvis en aflevering består af flere dokumenter, henter man kun den sidst uploadede opgave.
Vi har på skolen adgang til at anvende Urkund, så vi sender de elektroniske afleveringer gennem for at tjekke evt. snyd.

Sociale medier:

En underviser anvender i vid udstrækning FaceBook i spanskundervisningen. I hendes timer må eleverne være på FB alt det de vil, så længe de kun skriver på spansk.
Fordi de to klasser har en wiki, havner en del af kommunikationen der, hvorfor det mest er den form underviserne anvender. 

Tablet:
Sideløbende har vi forsøg med tablets. To undervisere har fået udleveret en Samsung, mens ti undervisere leger med iPad. Et hit blandt disse apps er iAnnotate, hvor man kan rette i pdf-filer.

Andre apps:
Mailvu (som egentlig er til iPhone), som er en app til afsendelse af videomail
Bluefire Reader, så man kan låne bøger på biblioteket via ereolen
ReStudy, som dog kræver, at man har adgang til ReStudy via et abonnement på skolen.
Diigo, så man kan finde de overstregninger mv. man har udarbejdet via computeren
Prezi Viewer, hvis man har udarbejdet præsentationer via Prezi
Penultimate til noter ved hjælp af en stylus
Instapaper, hvor der er en read later-funktion, som kan bruges fx i twitter
TED
Webnotes - hvor man kan tage noter, mens man surfer via en delt skærm
Paper 53, hvor man kan tegne fx med akvarel
MindMeister, som man kan bruge til udarbejdelse af mindmaps
Twitter
WordPress, hvis man skal opdagere en blog via iPad
PDF Expert, hvor man kan rette opgaver afleveret i pdf-format
Twiner, hvor skærmen deles i to, så man kan surfe på to sider på samme tid.

Wiki:
Klasserne benytter hver sin wiki, og flere undervisere oplever, at samarbejdet mellem lærerne på tværs af fag øges, fordi det nu er muligt at se hinanden over skulderen. Man kan følge med i hinandens undervisning og inspirere hinanden. Vi har valgt PBWorks, fordi den er så let at anvende, at man ikke behøver sætte sig ind i, hvordan det skal sættes op eller lignende.