lørdag den 23. november 2013

Karaktergivning

Flere gange om året skal vores elever have standpunktskarakterer. I den forbindelse er det ofte en god ide at skrive en kommentar til eleverne, men tænk dig godt om.

Mit arbejde gør, at jeg af og til får et indblik i, hvad der kan skabe misforståelser mellem lærere og elever. Disse misforståelser kan man sagtens udgå.

"Du skal være mere aktiv i timerne" er en af de kommentarer, man ofte ser i kommentarfeltet - og ja - der er naturligvis god grund til, at eleven skal være aktiv. Eksempelvis er det svært at blive bedre til spansk, hvis man ikke får det talt i timerne. Et andet kommentareksempel er "Husk at læse lektier".
Netop denne type kommentarer skal man som lærer undgå i kommentarfeltet. Det giver nemlig eleverne et indtryk af, at vi vurderer dem på et forkert grundlag. Vi skal vurdere deres faglige niveau og ikke, om de har læst lektier, eller om de konstant sidder med hånden oppe.
Det kan for en skole være svært at forsvare, hvis en elev klager over en karakter, hvis læreren netop har kommenteret på denne måde.

Ovenstående er et udtryk for, at man som lærer kommer til at blande summativ og formativ evaluering sammen.

Summativ evaluering: 

Her skal man opsummere, hvad eleven kan. Man måler elevens resultater, og karaktererne er netop et udtryk for en summativ evaluering. Man kan også udtrykke en summativ evaluering med andet end tal, og her er formuleringerne fra karakterbekendtgørelsen for stx kapitel 1 et godt eksempel.

Formativ evaluering: 

Her ser man på elevens lærings- og udviklingsmuligheder. Denne evalueringstype benyttes, når man giver eleven anvisninger, så han/hun får at vide, hvad vedkommende skal gøre fremadrettet. Et eksempel fra sprogfag kan være: "du kan forbedre dig ved at være mere fagligt aktiv i timerne, så du får trænet sproget"

Standpunktskarakterer:

Som ovenfor nævnt er dette et udtryk for summativ evaluering, men karaktererne kan nemt komme til at fremstå som en blanding hos modtageren, hvis de skriftlige kommentarer er formative. Kommentarerne vil af eleverne nemlig blive læst som om de er et udtryk for, hvad man er blevet bedømt på. Mit råd er derfor, at man undgår sammenblandingen af summativ og formativ evaluering.
Eftersom man skal vurderes i forhold til fagets mål, kan jeg anbefale, at det også er fagets mål, man går ud fra, når man skriver i kommentarfeltet. Et eksempel fra faget dansk er, at man skal se på om eleven kan "udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst ..." (fra STX-bekendtgørelsen bilag 15).
Ved at henvise til fagets mål hjælper man eleverne til at forstå, hvad man måler dem på. Det bliver altså lettere at forstå karakteren - også når de sætter sig til at sammenligne med hinanden.
Desuden sikrer du, at eleverne opfatter karaktererne som både forståelige og retfærdige.

tirsdag den 17. september 2013

Klasserumskultur

Som undervisere har vi stor indflydelse på klasserumskulturen - og måske større indflydelse end man som lærer har lyst til.

Det er lettere at nedbryde et godt socialt miljø end at opbygge en god klasserumskultur.

Særligt når man har en klasse i begyndelsen af 1g, når en studieretning begynder, eller hvis man får en ny elev i klassen, er det vigtigt med en ekstra indsats. Resten af eleverne studietid er det vigtigt at holde en god klasserumskultur ved lige.

Denne ekstra indsats eller vedligeholdelse har i mine timer et fagligt indhold, men er tænkt ind i forhold til den måde, jeg tilrettelægger arbejdsformerne.

En del CL-øvelser (Cooperative Learning) egner sig rigtig godt. Det kan være svarbazar, dobbeltcirkler eller svar og byt. Når man læser i Spencer Kagans bog, er det tilrettelagt til folkeskolen, og jeg er altså nødt til at tilpasse det til min egen undervisning.

Fordelen ved eksempelvis svarbazar er, at eleverne kommer til at tale med mange forskellige klassekammerater i løbet af en undervisningstime. Hvis der er 10 spørgsmål i en svarbazar, kommer eleven til at tale med 10 klassekammerater. Det har faktisk betydning for det sociale miljø i klassen, og mit indtryk er, at eleverne er langt mere aktive end hvis de skulle have besvaret spørgsmålene i et traditionelt gruppearbejde.

Det nedenstående er en lidt tilpasset udgave, som ikke har alle CL-detaljer med:

Forestil dig, at du har udarbejdet arbejdsspørgsmål til en klasse. Alle elever får en kopi af arket med de spørgsmål, du har forberedt. På arket skal der være plads til skriftlige svar.

Nu skal eleverne gå rundt og finde en partner.
1) A stiller B et spørgsmål, hvorefter A skriver B's svar på sit opgaveark.
2) B tjekker, at A har skrevet det rigtige svar ned og skriver sine initialer
3) Nu er det B's tur til at stille spørgsmål til A, hvorefter A tjekker og skriver sine initialer.
4) Nu skal de finde en ny partner.

Vigtig regel: Eleverne må ikke have den samme partner to gange i løbet af svarbazaren. De må først sætte sig, når alle spørgsmål er besvaret. Resten af tiden skal de stå eller gå.

Klasserumskulturen er vigtig for det, eleverne præsterer. Desuden har et stort forskningsprojekt, som blev præsenteret i 2011, vist, at klasserumskulturen er vigtig i forbindelse med frafald. Faktisk er det meget begrænset, hvad vi kan gøre med mentorer, lektiecafe og meget andet. Det er i klasserummet, vi har indflydelse på, om eleverne har lyst til at blive på skolen.


lørdag den 15. juni 2013

Eksamen

I år skal jeg ikke selv ud som censor og har derfor overskud til at dele en enkelt erfaring.

At være censor:

Der er meget stor forskel på, hvordan man som censor agerer overfor eleverne. Nogle sidder ved bordet, smiler og hilser på eleverne - andre rejser sig og går selv hen til eleven for at give hånd.
Jeg hører selv til den sidste type, og det har en årsag.

For en del år siden, da jeg endnu var relativt ny i faget, skulle jeg føre en højniveau-klasse til tyskeksamen. Jeg havde et rigtig godt forhold til eleverne, men der sad enkelte elever i klassen, som led af eksamensangst.
Til eksamen fik jeg en censor fra Ikast, som jeg lærte rigtig meget af. Hver gang vi fik en elev ind i lokalet, gik han med hen for at tage imod eleven, gav hånd, smilede. Når eleven havde trukket sit spørgsmål, talte han med eleven og sikrede sig, at denne havde forstået spørgsmålet.
Betydningen af denne adfærd så jeg, da vi fik en grædende elev ind i lokalet. Hun trak sit spørgsmål - og censor gjorde, som jeg netop har beskrevet. Da hun kom tilbage fra forberedelsen og skulle i gang med selve eksaminationen, var det en smilende, glad og rolig elev, vi tog imod. Hun forklarede, at hun aldrig tidligere havde mødt en censor, der var så imødekommende, og at det havde gjort hende så lettet, at hun havde kunnet koncentrere sig inde i forberedelseslokalet.

Det er altså ikke ligegyldigt, hvordan vi opfører os som censorer, når vi tager imod eleverne. Vi skal ikke kun give en karakter, men også gøre vores yderste for at skabe så tryg en situation som muligt. - Og jeg - ja jeg efterligner en censor fra Ikast.