stx: Vigtig eksamensændring

Det ser ud til, at vi fremover kan lade eleverne få fuld adgang til i-bøger og e-bøger til eksamen. Det er en væsentlig forandring, som alle ikke nødvendigvis er opmærksomme på. Derfor dette lille og ret hurtige blogindlæg, da jeg har lidt for lidt plads på twitter:

• Der er i den nye eksamensbekendtgørelse tilføjet et stk 2 til §15, som tillader brug af internettet, og herved er det ikke længere umuligt for eleverne at bruge deres i- og e-bøger til eksamen jf. nedenstående:
• § 15. Under prøverne er anvendelse af hjælpemidler, herunder elektroniske, tilladt, jf. dog stk. 2, medmindre der i reglerne for den enkelte uddannelse er fastsat begrænsninger.
•  
• Stk. 2. Eksaminanden har under prøver, der er underlagt tilsyn, alene adgang til internettet, for så vidt angår egne læremidler, egne notater og egne arbejder.

Du kan også læse det her i selve eksamensbekendtgørelsen: bekendtgørelsen 

Det selvbiografiske

Det selvbiografiske i faget dansk

Skal man arbejde med det selvbiografiske i faget dansk, kan jeg som grundbog anbefale "Livsværk" fra dansklærerforeningen. Der er tale om en antologi, hvor man både kan læse noget generelt om den selvbiografiske genre samt læse konkrete tekstuddrag.
Bogen er dog udgivet for et par år siden, så det er oplagt at inddrage andre forfattere som fx:

Maja Lee Langvad: "Find Holger Danske"
Dette værk, som handler om adoption, identitet og danskhed, befinder sig på grænsen mellem forskellige genrer: Der er lyriske elementer, der er spørgeskemaer og meget andet, som gør, at de litterære genrer overskrides.

Janus Kodal: "Sort/Hvid+"
Dette værk er bygget op som om der er i gammelt kamerasprog er et negativ på den ene side og et positivbillede på den anden.
På en side præsenteres man for en fotografisk beskrivelse af et sted (fx et klasselokale), mens man på modsatte side præsenteres for oplevelsen af det samme sted (fx oplevelsen og begivenheder i samme klasselokale). Der er samtidig tale om en beskrivelse af barndomserindringer.
Fordi Janus Kodal tager udgangspunkt i fotografiet, er værket særdeles interessant i relation til arbejdet med medier i øvrigt. Det er eksempelvis oplagt at arbejde med begreber som perspektiv og synsvinkel og forskellen mellem det man husker og det man mener at kunne huske.

Endvidere vil jeg anbefale, at man inddrager nyere medier som fx "Yderst hemmeligt" af Trine Layer, som man gratis kan downloade. Der er ikke tale om et helt almindeligt computerspil, men et værk som arbejder på tværs af platforme og kendte genrer. Det er selvbiografisk og kan også anvendes i arbejdet med dokumentargenren. Spillet er noget af det mest spændende, jeg længe har arbejdet med, selvom vi har haft en del tekniske problemer, fordi det både kræver brug af en computer og en mobiltelefon.
T forsøger at undersøge, hvad hendes far foretog sig i efterretningstjenesten under den kolde krig. Omdrejningspunktet er kommunikationen og vanskeligheden med at få oplysninger. Der er ikke tale om et enkelt spil, men hvornår har det været enkelt at få oplysninger om, hvad der foregår i efterretningstjenesten?

Selv har jeg bedt mine elever om, at de ikke blot udarbejder private noter til eget brug, men i stedet skriver på en blog, så deres viden om det selvbiografiske løbende bliver tilgængeligt for andre. Grupperne læser forskelligt materiale om emnet, så deres blogs, skulle meget gerne falde helt forskelligt ud. Den ene gruppe har i valg af baggrund været meget inspireret af computerspillet: "Yderst hemmeligt". Klassen er ikke så langt med deres blogs endnu, men et par eksempler kan læses her: http://miltseks.wordpress.com
http://sofiebondethiellesen.wordpress.com/
http://jjarl.blogspot.dk/
http://nhublog.wordpress.com/
http://asbjrnbbsn.blogspot.dk/
http://aidiemnguyen.blogspot.dk/

Hvis man i øvrigt har lyst til at arbejde med computerspil i undervisningen, kan jeg anbefale den blog, som hedder Spil i skolen, hvor flere skiftende bidragsydere skriver om konkrete erfaringer  med spil i skolen. Jeg regner med, at der snart kommer nye indlæg.

Mobning og forældrereaktion

Normalt blogger jeg aldrig om mig selv - og slet ikke om mine barndomsoplevelser, men denne historie er for god og kan måske give en idé til nogle forældre, hvor børnene er udsat for mobning.

Det centrale i denne historie er, hvordan min far reagerede på mobningen - en reaktion som betød, at mobningen holdt op, men faktisk har jeg først for nyligt fået historien at vide.

Som barn blev jeg helt fast mobbet af den samme dreng i bussen til og fra skole. Der var fortrinsvist tale om verbal mobning - men ikke kun. Min mor kom fra det danske mindretal i Sydslesvig, og en af de ting jeg derfor blev kaldt, var "naziunge".
Jeg ville naturligvis ikke have, at mine forældre reagerede, fordi jeg så var bange for, at mobningen ville blive værre, og jeg var virkelig bange for drengen. Det er så også årsagen til, at jeg ikke vidste, at min far reagerede.

Min far tog hjem til familien og talte med både drengen og hans forældre. Min far fortalte, at det var tydeligt at den pågældende dreng var meget forelsket i mig, men at han åbenbart ikke rigtig kunne finde ud af at komme i kontakt med mig på en hensigtsmæssig møde. Hvis han gerne ville lære mig at kende, var han meget velkommen til at komme på besøg hjemme hos os.

Resultatet var, at drengen fangede pointen. Hvis han mobbede mig, troede alle, at han var forelsket i mig, og findes der noget værre?

Videndeling

Som medlem af ledelsen ved et større gymnasium og HF-kursus, mener jeg godt, jeg kan tillade mig at skrive lidt om, hvad en ledelse bør gøre for at skabe mulighed for videndeling. Dog vil jeg gerne pointere, at jeg lige her kun udtaler mig som privatperson.

Faktisk mener jeg, at vi som ledelse har pligt til at tænke over, hvordan vi kan skabe rammer for samarbejde og videndeling.
Vi er forskellige og vores behov for videndeling er derfor også forskelligt. Vi bør derfor overveje følgende:

• Hvordan får vi nogle af vores ansatte, et fag og/eller en gruppe til at blogge om egen undervisning og erfaring? 
• fx http://111variation.blogspot.dk/ 
• fx http://itigymnasiet.dk/
• Hvordan får vi nogle af vores ansatte til blive en del af #skolechat på Twitter?
• Hvordan får vi etableret rum og rammer for videndeling for de nye med begrænset pædagogisk erfaring?
• fx som i mit tidligere nævnte pædagogisk forum
• Hvordan skaber vi rum og rammer internt til løbende videndeling?
• fx Workshops hvor erfaringer deles på tværs af faggrænser
• Temadage
• Skal vi have en overordnet kursus og efteruddannelsespolitik, hvor fokus fremover i højere grad fokuserer på videndeling?

Pædagogisk forum

Ved min skole (Aabenraa Statsskole) har vi oprettet et pædagogisk forum for pædagogikumkandidater og nyansatte uden pædagogikum (fx årsvikarer eller ansatte, som først kommer i pædagogikum år to.

Pædagogisk forum mødes ca. en gang om måneden, og en af vores meget erfarne undervisere står for møderne.

Dette forum bruges både til videndeling mellem deltagerne og er også et sted, hvor man kan få værktøjer til, hvordan man kan skabe variation i undervisningen, hvad man skal være opmærksom på, når man når til karaktergivning og meget andet.

Vores tilbud er et supplement til og ikke en erstatning for modtagelsen af nyansatte. Pædagogikumkandidaterne har naturligvis en vejleder, og de nyansatte har faglige mentorer, men i pædagogisk forum er der mere plads til intern diskussion og mere generelle pædagogiske spørgsmål.

Deltagerne i de sidste par års pædagogiske forum har sat særdeles stor pris på dette tilbud, og det er noget vi også vil fortsætte med fremover. Det skaber et rum til videndeling, og som ny i undervisningen kan det være svært at vide, hvilke spørgsmål man skal stille, derfor er det godt at være flere nye sammen.

Vores skole er ret stor, og på mindre skoler kan det måske være svært at samle et helt pædagogisk forum, men hvorfor ikke samarbejde med naboskolen?

Sprog & sprogzonen

I sidste uge havde vi på gymnasiet besøg af Sprogsimon og Sprogsøren fra Sprogzonen. Det var et arrangement fra 9 til 14, som blev en del af undervisningen af 1g'ere i Almen sprogforståelse.

Målet med arrangementet var at få eleverne til i højere grad at interessere sig for sprog og at opleve, at det er LOL at arbejde med sprog. Ja - netop LOL - de to unge mænd fra sprogzonen tager udgangspunkt i elevernes eget sprog og gør indholdet nærværende. Deres eksempler er sjove og ofte med en tvetydig kant.

Gisp: ny oplevelse - det er sjovt at lære om sprog!

Oplevelsen i løbet af dagen var, at eleverne både havde det sjovt og fik en god introduktion til, hvad sprog er. Det samme viser de foreløbige evalueringer også.
Hvis den mest udprægede kritik af dagen går på, at stolene i vores Aula ikke er særligt behagelige at sidde på, så siger det noget om, hvor svært det har været for eleverne at kritisere arrangementet.
Tilbagemeldingerne fra eleverne giver også indtryk af, at vi bør afholde samme arrangement næste år for de nye elever.

Overvægten af piger er stor i gymnasiet, og i de sproglige studieretninger er der meget få drenge. På mange skoler er der også en overvægt af kvinder i den gruppe, som underviser i sprog.
Det betyder, at vi måske skal være ekstra opmærksomme på at få unge mænd til at sende det signal, at det er smart at interessere sig for sprog. Det er faktisk så smart, at man godt kan tillade sig efterfølgende at poste det på FaceBook.

Tilbage er så spørgsmålet: Hvor finder vi de sproglige mandlige rollemodeller?

Lydbogen - Værklæsning i dansk

Lydbøger er oplagte at bruge som værker i danskundervisningen.

Det er interessant at koble netop denne form sammen med traditionerne for mundtlig overlevering i form af folkeeventyr og folkeviser, hvor dette er under stadig udvikling og forandring.
Efterfølgende kan man arbejde med, hvordan materialet skrives ned og bliver statisk. Nu har vi denne interessante kobling, hvor materialet er statisk, men vi er afhængige af, hvor godt vi husker det, vi hører. Hvad husker vi selv? Hvad husker andre?

Vi har vænnet os til det skrevne ord, og mange elever synes det er svært at huske noget, de har lyttet til. Derfor er det efterfølgende arbejde med værket vigtig.

Stiladsering

Lad eleverne oprette sider (fx i en wiki) med en personoversigt.
Lad dem efterfølgende oprette en side pr person, hvor elever kan skrive det ned, de husker.
Lad eleverne skrive til i hinandens sider - så de i fællesskab får bygget en personkarakteristik op.

Lad eleverne oprette sider med temaer og lad eleverne linke siderne sammen.

Stille og roligt får eleverne noteret så meget ned, at det bliver let for alle at skrive en større afleveringopgave om værket.

Økonomi:

Vær opmærksom på at dr.dk af og til har en måned med gratis download af lydbøger. Kvaliteten svinger meget, men en del er meget oplagte - og i øvrigt er det fint at nyde lidt af forberedelsen på køreturen til og fra arbejdet.