Mobning og forældrereaktion

Normalt blogger jeg aldrig om mig selv - og slet ikke om mine barndomsoplevelser, men denne historie er for god og kan måske give en idé til nogle forældre, hvor børnene er udsat for mobning.

Det centrale i denne historie er, hvordan min far reagerede på mobningen - en reaktion som betød, at mobningen holdt op, men faktisk har jeg først for nyligt fået historien at vide.

Som barn blev jeg helt fast mobbet af den samme dreng i bussen til og fra skole. Der var fortrinsvist tale om verbal mobning - men ikke kun. Min mor kom fra det danske mindretal i Sydslesvig, og en af de ting jeg derfor blev kaldt, var "naziunge".
Jeg ville naturligvis ikke have, at mine forældre reagerede, fordi jeg så var bange for, at mobningen ville blive værre, og jeg var virkelig bange for drengen. Det er så også årsagen til, at jeg ikke vidste, at min far reagerede.

Min far tog hjem til familien og talte med både drengen og hans forældre. Min far fortalte, at det var tydeligt at den pågældende dreng var meget forelsket i mig, men at han åbenbart ikke rigtig kunne finde ud af at komme i kontakt med mig på en hensigtsmæssig møde. Hvis han gerne ville lære mig at kende, var han meget velkommen til at komme på besøg hjemme hos os.

Resultatet var, at drengen fangede pointen. Hvis han mobbede mig, troede alle, at han var forelsket i mig, og findes der noget værre?

Videndeling

Som medlem af ledelsen ved et større gymnasium og HF-kursus, mener jeg godt, jeg kan tillade mig at skrive lidt om, hvad en ledelse bør gøre for at skabe mulighed for videndeling. Dog vil jeg gerne pointere, at jeg lige her kun udtaler mig som privatperson.

Faktisk mener jeg, at vi som ledelse har pligt til at tænke over, hvordan vi kan skabe rammer for samarbejde og videndeling.
Vi er forskellige og vores behov for videndeling er derfor også forskelligt. Vi bør derfor overveje følgende:

• Hvordan får vi nogle af vores ansatte, et fag og/eller en gruppe til at blogge om egen undervisning og erfaring? 
• fx http://111variation.blogspot.dk/ 
• fx http://itigymnasiet.dk/
• Hvordan får vi nogle af vores ansatte til blive en del af #skolechat på Twitter?
• Hvordan får vi etableret rum og rammer for videndeling for de nye med begrænset pædagogisk erfaring?
• fx som i mit tidligere nævnte pædagogisk forum
• Hvordan skaber vi rum og rammer internt til løbende videndeling?
• fx Workshops hvor erfaringer deles på tværs af faggrænser
• Temadage
• Skal vi have en overordnet kursus og efteruddannelsespolitik, hvor fokus fremover i højere grad fokuserer på videndeling?

Pædagogisk forum

Ved min skole (Aabenraa Statsskole) har vi oprettet et pædagogisk forum for pædagogikumkandidater og nyansatte uden pædagogikum (fx årsvikarer eller ansatte, som først kommer i pædagogikum år to.

Pædagogisk forum mødes ca. en gang om måneden, og en af vores meget erfarne undervisere står for møderne.

Dette forum bruges både til videndeling mellem deltagerne og er også et sted, hvor man kan få værktøjer til, hvordan man kan skabe variation i undervisningen, hvad man skal være opmærksom på, når man når til karaktergivning og meget andet.

Vores tilbud er et supplement til og ikke en erstatning for modtagelsen af nyansatte. Pædagogikumkandidaterne har naturligvis en vejleder, og de nyansatte har faglige mentorer, men i pædagogisk forum er der mere plads til intern diskussion og mere generelle pædagogiske spørgsmål.

Deltagerne i de sidste par års pædagogiske forum har sat særdeles stor pris på dette tilbud, og det er noget vi også vil fortsætte med fremover. Det skaber et rum til videndeling, og som ny i undervisningen kan det være svært at vide, hvilke spørgsmål man skal stille, derfor er det godt at være flere nye sammen.

Vores skole er ret stor, og på mindre skoler kan det måske være svært at samle et helt pædagogisk forum, men hvorfor ikke samarbejde med naboskolen?

Sprog & sprogzonen

I sidste uge havde vi på gymnasiet besøg af Sprogsimon og Sprogsøren fra Sprogzonen. Det var et arrangement fra 9 til 14, som blev en del af undervisningen af 1g'ere i Almen sprogforståelse.

Målet med arrangementet var at få eleverne til i højere grad at interessere sig for sprog og at opleve, at det er LOL at arbejde med sprog. Ja - netop LOL - de to unge mænd fra sprogzonen tager udgangspunkt i elevernes eget sprog og gør indholdet nærværende. Deres eksempler er sjove og ofte med en tvetydig kant.

Gisp: ny oplevelse - det er sjovt at lære om sprog!

Oplevelsen i løbet af dagen var, at eleverne både havde det sjovt og fik en god introduktion til, hvad sprog er. Det samme viser de foreløbige evalueringer også.
Hvis den mest udprægede kritik af dagen går på, at stolene i vores Aula ikke er særligt behagelige at sidde på, så siger det noget om, hvor svært det har været for eleverne at kritisere arrangementet.
Tilbagemeldingerne fra eleverne giver også indtryk af, at vi bør afholde samme arrangement næste år for de nye elever.

Overvægten af piger er stor i gymnasiet, og i de sproglige studieretninger er der meget få drenge. På mange skoler er der også en overvægt af kvinder i den gruppe, som underviser i sprog.
Det betyder, at vi måske skal være ekstra opmærksomme på at få unge mænd til at sende det signal, at det er smart at interessere sig for sprog. Det er faktisk så smart, at man godt kan tillade sig efterfølgende at poste det på FaceBook.

Tilbage er så spørgsmålet: Hvor finder vi de sproglige mandlige rollemodeller?

Lydbogen - Værklæsning i dansk

Lydbøger er oplagte at bruge som værker i danskundervisningen.

Det er interessant at koble netop denne form sammen med traditionerne for mundtlig overlevering i form af folkeeventyr og folkeviser, hvor dette er under stadig udvikling og forandring.
Efterfølgende kan man arbejde med, hvordan materialet skrives ned og bliver statisk. Nu har vi denne interessante kobling, hvor materialet er statisk, men vi er afhængige af, hvor godt vi husker det, vi hører. Hvad husker vi selv? Hvad husker andre?

Vi har vænnet os til det skrevne ord, og mange elever synes det er svært at huske noget, de har lyttet til. Derfor er det efterfølgende arbejde med værket vigtig.

Stiladsering

Lad eleverne oprette sider (fx i en wiki) med en personoversigt.
Lad dem efterfølgende oprette en side pr person, hvor elever kan skrive det ned, de husker.
Lad eleverne skrive til i hinandens sider - så de i fællesskab får bygget en personkarakteristik op.

Lad eleverne oprette sider med temaer og lad eleverne linke siderne sammen.

Stille og roligt får eleverne noteret så meget ned, at det bliver let for alle at skrive en større afleveringopgave om værket.

Økonomi:

Vær opmærksom på at dr.dk af og til har en måned med gratis download af lydbøger. Kvaliteten svinger meget, men en del er meget oplagte - og i øvrigt er det fint at nyde lidt af forberedelsen på køreturen til og fra arbejdet. 

Karaktersamtaler stx

Kommentar i forlængelse af en af de seneste diskussioner på #skolechat

 

Traditionelt har man som underviser på stx en karaktersamtale lige i forbindelse med karaktergivningen. Denne praksis har vi på skolen drøftet med repræsentanter fra elevrådet:

Version 1: Hvis karaktersamtalen ligger lige omkring karaktergivningen:

En karakter er en summativ evaluering, og hvis karaktersamtalen sker før karaktergivningen, opfatter mange elever det som om, karakteren er til forhandling. Hvis den ikke er til forhandling, bliver de skuffede, fordi det er for sent at gøre noget ved karakteren. 

Karaktersamtalen kan for underviseren have en tendens til at indeholde formative elementer, men eleverne opfatter det mere som en dom. Der er alt for lang tid til næste karaktergivning, så de opgiver på forhånd. Resultatet kan derfor være, at eleverne reelt yder mindre efter karaktersamtalen, end de gjorde inden.

Version 2: Hvis karaktersamtalen ligger cirka midt mellem to karaktergivninger:

Her bliver samtalen formativ. Eleven ved, at det stadig kan betale sig at yde noget ekstra. Derfor har samtalen en reel effekt i forhold til elevens arbejdsindsats.

Ved karaktergivningen er der så tale om en summativ evaluering, men det er stadig muligt at skrive kommentarer til eleverne. Her vil kommentaren kunne indeholde formative elementer.

Konklusion:

Som det tydeligt fremgår af ovenstående, er de elever, vi talte med, mest stemte for version 2. Til gengæld var det meget tydeligt, at underviserne foretrak version 1.

Jeg synes dog, det er meget vigtigt at lytte til, hvordan eleverne selv opfatter disse karaktersamtaler, eftersom vi holder dem for elevernes skyld og ikke vores egen.

svensk i dansktimerne på stx

Gennemgang af svensk litteratur i undervisningen kan let blive præget af, at eleverne blokerer for emnet. De mener ikke, at de er i stand til at læse svenske tekster, men man kan let gøre dette emne til noget eleverne oplever som meget afvekslende.

1. Begynd med meget lette tekststykker:

Hvorfor skal man begynde med at læse Strindberg, hvis de får lettere ved at forstå hans tekster efter at være startet med sangtekster om Emil fra Lønneberg?

Det er sikkert lang tid, siden dine elever sidst er blevet præsenteret for svenske tekster, så de har reelt svært ved at forstå dem. Derfor er det godt at bruge noget let først og gerne noget de genkender.

Efterfølgende kan man tage lettere og nutidige tekststykker. En god ide er et uddrag af første kapitel af kriminalromaner. Fx er Läckbergs bøger sprogligt meget lette, desuden handler første kapitel næsten altid om, at en eller anden person finder et lig - og kapitlet kan derfor stå alene, så man ikke behøver læse mere af bogen/bøgerne.

Efterfølgende kan man så tage nogle af de tekster ind, man vil arbejde med i forbindelse med analyse og fortolkning.

2. Brug sprogundervisningens metoder i tekstgennemgangen:

Det er meget varierende for eleverne at øve oplæsning og arbejde parvist med små oversættelsesstykker. For en del elever er det afvekslende at arbejde med indholdsmæssigt lettere tekster, hvor man ikke stiller de store krav til analyse og fortolkning.

3. Lad svenskundervisningen løbe over længere tid:

Brug af og til oplæsning og oversættelse af lette svenske tekster som afveksling gennem alle tre år, mens I er i gang med andre forløb. På den måde holder eleverne deres kundskaber ved lige, og du lade svenske tekster indgå naturligt i gennemgangen af fx litteraturhistorie.