Lydbogen - Værklæsning i dansk

Lydbøger er oplagte at bruge som værker i danskundervisningen.

Det er interessant at koble netop denne form sammen med traditionerne for mundtlig overlevering i form af folkeeventyr og folkeviser, hvor dette er under stadig udvikling og forandring.
Efterfølgende kan man arbejde med, hvordan materialet skrives ned og bliver statisk. Nu har vi denne interessante kobling, hvor materialet er statisk, men vi er afhængige af, hvor godt vi husker det, vi hører. Hvad husker vi selv? Hvad husker andre?

Vi har vænnet os til det skrevne ord, og mange elever synes det er svært at huske noget, de har lyttet til. Derfor er det efterfølgende arbejde med værket vigtig.

Stiladsering

Lad eleverne oprette sider (fx i en wiki) med en personoversigt.
Lad dem efterfølgende oprette en side pr person, hvor elever kan skrive det ned, de husker.
Lad eleverne skrive til i hinandens sider - så de i fællesskab får bygget en personkarakteristik op.

Lad eleverne oprette sider med temaer og lad eleverne linke siderne sammen.

Stille og roligt får eleverne noteret så meget ned, at det bliver let for alle at skrive en større afleveringopgave om værket.

Økonomi:

Vær opmærksom på at dr.dk af og til har en måned med gratis download af lydbøger. Kvaliteten svinger meget, men en del er meget oplagte - og i øvrigt er det fint at nyde lidt af forberedelsen på køreturen til og fra arbejdet. 

Karaktersamtaler stx

Kommentar i forlængelse af en af de seneste diskussioner på #skolechat

 

Traditionelt har man som underviser på stx en karaktersamtale lige i forbindelse med karaktergivningen. Denne praksis har vi på skolen drøftet med repræsentanter fra elevrådet:

Version 1: Hvis karaktersamtalen ligger lige omkring karaktergivningen:

En karakter er en summativ evaluering, og hvis karaktersamtalen sker før karaktergivningen, opfatter mange elever det som om, karakteren er til forhandling. Hvis den ikke er til forhandling, bliver de skuffede, fordi det er for sent at gøre noget ved karakteren. 

Karaktersamtalen kan for underviseren have en tendens til at indeholde formative elementer, men eleverne opfatter det mere som en dom. Der er alt for lang tid til næste karaktergivning, så de opgiver på forhånd. Resultatet kan derfor være, at eleverne reelt yder mindre efter karaktersamtalen, end de gjorde inden.

Version 2: Hvis karaktersamtalen ligger cirka midt mellem to karaktergivninger:

Her bliver samtalen formativ. Eleven ved, at det stadig kan betale sig at yde noget ekstra. Derfor har samtalen en reel effekt i forhold til elevens arbejdsindsats.

Ved karaktergivningen er der så tale om en summativ evaluering, men det er stadig muligt at skrive kommentarer til eleverne. Her vil kommentaren kunne indeholde formative elementer.

Konklusion:

Som det tydeligt fremgår af ovenstående, er de elever, vi talte med, mest stemte for version 2. Til gengæld var det meget tydeligt, at underviserne foretrak version 1.

Jeg synes dog, det er meget vigtigt at lytte til, hvordan eleverne selv opfatter disse karaktersamtaler, eftersom vi holder dem for elevernes skyld og ikke vores egen.

svensk i dansktimerne på stx

Gennemgang af svensk litteratur i undervisningen kan let blive præget af, at eleverne blokerer for emnet. De mener ikke, at de er i stand til at læse svenske tekster, men man kan let gøre dette emne til noget eleverne oplever som meget afvekslende.

1. Begynd med meget lette tekststykker:

Hvorfor skal man begynde med at læse Strindberg, hvis de får lettere ved at forstå hans tekster efter at være startet med sangtekster om Emil fra Lønneberg?

Det er sikkert lang tid, siden dine elever sidst er blevet præsenteret for svenske tekster, så de har reelt svært ved at forstå dem. Derfor er det godt at bruge noget let først og gerne noget de genkender.

Efterfølgende kan man tage lettere og nutidige tekststykker. En god ide er et uddrag af første kapitel af kriminalromaner. Fx er Läckbergs bøger sprogligt meget lette, desuden handler første kapitel næsten altid om, at en eller anden person finder et lig - og kapitlet kan derfor stå alene, så man ikke behøver læse mere af bogen/bøgerne.

Efterfølgende kan man så tage nogle af de tekster ind, man vil arbejde med i forbindelse med analyse og fortolkning.

2. Brug sprogundervisningens metoder i tekstgennemgangen:

Det er meget varierende for eleverne at øve oplæsning og arbejde parvist med små oversættelsesstykker. For en del elever er det afvekslende at arbejde med indholdsmæssigt lettere tekster, hvor man ikke stiller de store krav til analyse og fortolkning.

3. Lad svenskundervisningen løbe over længere tid:

Brug af og til oplæsning og oversættelse af lette svenske tekster som afveksling gennem alle tre år, mens I er i gang med andre forløb. På den måde holder eleverne deres kundskaber ved lige, og du lade svenske tekster indgå naturligt i gennemgangen af fx litteraturhistorie.

Gruppearbejde i en wiki

Ide til grupperoller, når elever anvender en wiki i undervisningen i forbindelse med gruppearbejde

Vælg en:


1) Webansvarlig:

• som sikrer, at alle i gruppen løbende skriver og redigerer i wikien

• som sikrer, at man i ”page-feltet” holder sig til emnet

• som sikrer, at man anvender ”Comment-feltet” til spørgsmål, overvejelser, forslag, tanker og ideer

2) Inspirationsansvarlig: 

• som sikrer, at alle i gruppen løbende orienterer sig i de andre gruppers sider og får inspiration herfra og skriver det i comment-feltet
 

3) En strukturansvarlig

• som sikrer, at alle i gruppen løbende arbejder med wikiens struktur og opbygning (fx links og mapper).
• som tager kontakt til læreren, når der er brug for teknisk assistance (det kan fx skrives nede i kommentarfeltet under selve siden)

4) En tidsansvarlig

• som sikrer, 
at gruppen bliver færdig til tiden
• som sikrer, at gruppen får lektier for
• som sikrer, at der i begyndelsen af hvert modul udarbejdes en deadline for, hvad man skal nå i modulet
• som sikrer, at der bliver holdt pause

5) En mødeordstyrer

• som sikrer, at alle i gruppen kommer til orde, når man holder møder
• som sikrer, at fokus bliver på wikien og emnet 
• som sikrer, at alle holder en god tone, når man taler sammen

Praktisk tilrettelæggelse - Gaming stx

Eksempel på tilrettelæggelse af forløb med gennemgang af spil i faget dansk:

1. Forberedelse til gruppearbejde:

Eleverne inddeles i grupper, og hver gruppe får et spil, de skal arbejde med. Disse spil skal de prøve af hjemme.

2. Hurtigskrivning og/eller mindmap

I klassen skal eleverne arbejde individuelt først med hurtigskrivning og dernæst en mindmap om det spil, de har spillet hjemme. På den måde er de begyndt at reflektere bevidst og er bedre forberedt inden gruppearbejdet.

3. Gruppearbejdet:

I grupperne skal de arbejde med spillet på baggrund af en analysemodel (se fx et eksempel i et af mine tidligere indlæg på bloggen). Det er en god idé at tildele eleverne nogle gruppearbejdsroller, så arbejdet bliver mere effektivt. 

4. Cooperative Learning/fremlæggelse af gruppearbejdet:

Efterfølgende sendes de ud i dobbeltcirkler (kan også erstattes af parvis "walk and talk":

Dobbeltcirkler (Et eksempel på cooperative learning)
- Gruppe 1, som har arbejdet med Skyrim, placeres som indre cirkel
- Gruppe 2, som har arbejdet med Batman Arkham City, placeres som ydre cirkel

(På samme måde placeres gruppe 3 og 4 i en anden dobbeltcirkel)

A:
Alle i den indre cirkel begynder med at fortælle om spillets opbygning og må ikke afbrydes af den anden.
Herefter skal den ydre cirkel fortælle om spillets opbygning og må ikke afbrydes af den anden.
Herefter drøfter de forskelle og ligheder mellem de to spil.

Den yderste gruppe rykker med uret, så man nu står overfor en ny person.

B:
som A, men med et nyt element fra analysen.

Ligesom i forbindelse med Matrix-fremlæggelse har alle et ansvar for fremlæggelsen. Derfor er eleverne nødt til at være meget aktive og ansvarlige under gruppearbejdet.

5. Blog:

Eleverne udarbejder individuelt en blog, hvor de skriver en anmeldelse af det spil, de har arbejdet med. I den forbindelse skal de perspektivere til det andet spil, som de har hørt om i forbindelse med dobbeltcirklerne.
Efterfølgende får eleverne til opgave at kommentere hinandens blogs og/eller de allerede skrevne kommentarer.

6. Afleveringsopgave:

Nu kommer en ny skrivefase, hvor eleverne skal arbejde med deres egen anmeldelse, så den kan blive forbedret bl.a. på baggrund af de kommentarer, de har fået, og den inspiration de har fået ved at læse hinandens anmeldelser. Den forbedrede anmeldelse afleveres, og eleverne får en individuel bedømmelse.

7. Opsamling

I opsamlingen vil det fx være oplagt at sammenligne elevernes anmeldelser med andres spilanmeldelser af de spil, de har arbejdet med. (Ideer til andre journalistiske genrer: Avisnet

Gaming - opfordring til forlag

Opfordring til forlag!

Via arbejdet med spil i dansk stx, har jeg opdaget, hvad jeg ønsker mig, som kunne gøre det langt lettere at arbejde med spil i undervisningen. Det ville nemlig være godt at kunne fjerne nogle af de barrierer, som gør, at man fravælger spil som underviser. Jeg ønsker mig nemlig en spilantologi:

• med spiluddrag, hvor teksten i disse uddrag er på dansk eller med danske undertekster. Det er ikke nok, at man filmisk kan se disse spil blive spillet - uddragene skal fungere, så man kan spille dem i timerne. Disse spiluddrag skal være af forskellig længde - afhængigt af om det skal være til demonstration af noget specielt, eller om man som underviser skal anvende det som genstand for længere analyse.
• med ideer til, hvordan disse spil kan anvendes flerfagligt, så man kan anvende samme antologi på tværs af fag.
• med opfølgning på de allerede eksisterende AT-emner (fx 2012: katastrofen).
• med materiale som er tilgængeligt online, så man ikke er afhængig af spillekonsoller. Altså spil/materiale man kan downloade fx i stil med de bøger, man låner via ereolen. 
• med materiale man køber som klassesæt - hvor kun ét sæt kan anvendes ad gangen og efterfølgende hentes af en anden klasse. (Sådan som vi gør med fysiske bøger fra bogkælderen.)

Praktiske problemer ved brug af spil/games i undervisningen:

Praktiske problemer er en del af hverdagen som gymnasielærer, og det er godt nok mere interessant at blogge om didaktiske overvejelser, men hvis vi skal bruge konsol-spil i undervisningen er der en lang række praktiske problemer, vi er nødt til at forholde os til. Nogle af disse problemer er måske en selvfølge for nogen, men jeg vælger alligevel at nævne dem her.

Hvorfor spille, hvis det er så besværligt?

• Spil er et væsentligt element i de unges hverdag.
• Spil henter inspiration (intertekstualitet) fra mange af de samme elementer, som vi gerne vil have eleverne til at interessere sig for i undervisningen. Herved kan vi i elevernes optik gøre vores andre undervisningselementer mere relevante i forhold til deres verden. (Eksempel: Ligesom film og tekster henter spil også inspiration i fx den græske og nordiske mytologi.)
• Der er en stor grad af transfer-værdi fra analyse af spil til analyse af tekster. 
• Fordi eleverne - måske særligt de elever som finder traditionel undervisning mindre relevant - er særdeles motiverede, når de spiller, er det muligt at give dem nogle redskaber, som kan gøre dem til bedre analytikere. 
• Fordi eleverne i virkeligheden er er specialisterne - ved at bruge spil i undervisningen begiver vi os ind på deres domæne, og vi overgiver i langt højere grad kontrollen over, hvad der sker i undervisningen til eleverne og deres viden.

Barrierer for brug af spil i undervisningen:

• Kvalitetsspil er dyre, og det er langt billigere at købe en roman til eleverne. Endvidere er disse spil afhængige af den enkelte konsol, så man kan ikke bare købe spil, eleverne kan låne med hjem, eftersom nogle har Xbox, andre Wii eller PS3. Andre igen spiller på PC. 
• Mange gymnasier og HF-kurser har de seneste år nedlagt computerrum, fordi eleverne selv medbringer bærbar, hvorfor man heller ikke bare kan købe PC-spil.

• Man skal som underviser overveje, om man vil lade eleverne bruge tid i timen til at spille, eller lade dem spille hjemme som lektie.
• Problemet med at spille i timerne er, at det er tidskrævende, man skal som lærer vælge uddrag, og her mangler jeg som underviser en spil-antologi - altså en række klip fra spil af kortere varighed, som kunne vise forskellige karakteristika ved spillene. 

Andre løsningsmodeller:

• En løsningsmodel er at bruge elevernes egne spil - undersøge hvilke de selv har, supplere, og fx lade dem bytte internt. Det betyder dog, at man skal arbejde med flere spil sideløbende og fx under temaet Fantasy finde flere spil, man i klassen kan sammenligne. I så fald vil det være oplagt at lade eleverne vælge uddrag, som kan vises/anvendes i timen.
• Et alternativ er at benytte onlinespil, så man ikke skal medbringe konsol til undervisningen (Jeg kan ellers lige se det for mig med rullevogne m. tv og video erstattet af forskellige spillekonsoller - næsten som i de gode gamle dage)

Gaming, dansk stx og analysemodel

Gaming i dansk stx - en værktøjskasse under udarbejdelse

Spil er flere genrer, og her forholder jeg mig kun til spil, hvor der er tale om en egentlig handling. Fordi der i arbejdet med spil indgår mange forskellige elementer, kan man reelt hente ideer til en analyse fra mange andre genrer: film, litteratur, billeder etc.

Nedenstående værktøjskasse er langt fra fuldstændig, muligvis tænker jeg stadig for traditionelt analytisk, og jeg vil løbende arbejde videre med værktøjskassen, men den skulle gerne give ideer til, hvad man kan arbejde med. Hvis man skal arbejde videre med analyse, kan jeg anbefale Tekstanalyse.dk fra Systime, hvor man kan få mere inspiration.

Ideer til analysen:

• Faktaoplysninger
• Udviklet til PC, Xbox, Wii eller andet?
• Spil udviklet til underholdning, salg af produkt eller andet?
• Er spillet udviklet som spil eller er der tale om adaptation/spilmatisering? (fx fra film til spil)
• Et kort resumé af handlingen

• Genre
• fx. Action Adventure, Fantasy etc.
• Perspektiver til din viden om genrer indenfor film og litteratur - sammenlign fx med Eventyr/Fantasy - hvilke forskelle og hvilke ligheder er der?
• Komposition
• Hvordan er spillet bygget op? Find fx inspiration her: Tekstanalyse.dk
• Fokus/Synsvinkel
• Lys/skygge
• Farver
• (Tale)
• Lyd og musik 
• Spillerens rolle(r) 
• Hvilken rolle har du i spillet. Vælger du selv? Skaber du selv en Avatar, dele af din figur, eller er din rolle valgt af spillet? Hvilken bevægelsesfrihed/beslutningsfrihed har man som spiller.
• Hvor mange spillere kan spille sammen, og hvordan påvirker spillerantallet spillernes roller?

• Fysisk miljø
• Karakteriser miljøet. Er det et realistisk genkendeligt miljø; et dystopisk univers eller ...?
• Overvej om det fysiske miljø typisk for netop denne genre spil, eller om det skiller sig ud.
• Overvej om det fysiske miljø kan perspektiveres i forhold til litteratur og film.
• Historisk tid
• Karakteriser den historiske tid i spillet.
• Overvej om du kan perspektivere den historiske tid i forhold til litteratur og film.
• Spillets øvrige karakterer (NPC = not player/not playable character)
• Giv en karakteristik af persongalleriet/spillets karakterer - vær her opmærksom på, om der er tale om typer eller om spillets karakterer er i stand til at udvikle sig gennem spillet. 
• Overvej om spillets karakterer er faste typer i forhold til spillets genre eller om de skiller sig ud.
• Overvej om spillets karakterer kan perspektiveres til karakterer inden for litteratur og film.
• Tema og motiv
• Overvej om der er et overordnet tema for spillet eller om der er tale om mindre motiver.
• Karakteriser tema/motiv
• Overvej om tema/motiv er typis for spillets genre, eller om det adskiller sig fra andre spil i samme genre.
• Overvej om tema/motiv går igen inden for litteratur og film.
• Yderligere perspektivering
• Find anmeldelser af spillet og vurder de krav anmelderne stiller til spillet
• Intertekstualitet - Perspektiver til andre spil - Optræder der filmcitater, spilcitater mv.? Hvorfor og hvordan indgår det i spillet?

 Didaktiske overvejelser:

Hvis man i samarbejde med engelsk lader elever oversætte dele af teksten til dansk, vil denne del kunne indgå i en sproglig analyse fx med fokus på oversættelser og oversættelsens betydning - dette kan indgå mere fokuseret, hvis man samarbejder med andre sprogfag. 

Hvis der er tale om adaption/ spilmatisering kan det oversatte sammenlignes med oversættelsen i den roman/film som spillet er baseret på. 

Hvis der er tale om materiale, som også findes oversat til andre sprog, kan man arbejde med andre problemstillinger i forbindelse med oversættelser. Et eksempel er Harry Potter, hvor navnene er betydningsbærende, hvorfor det kan volde problemer at oversætte til dansk, tysk mv.

Arbejdet med spil - forskellige muligheder for tilrettelæggelse:

• Matrix-grupper, hvor grupperne arbejder med forskellige temaer og efterfølgende fremlægger for hinanden
• Fra spil til mundtlighed - Brug CL-strukturer fx dobbeltcirkler til gennemgang af analysen.
• Skriv en anmeldelse af et spil, sammenlign anmeldelserne
• Udarbejd en blog - lad eleverne skrive kommentarer til hinandens blogs
• Lad eleverne arbjede mere induktivt ved at lade dem selv udarbejde en analysemodel, som passer til netop det spil, de har arbejdet med.

Ideer til flerfagligt samarbejde:

Man kan samarbejde med andre fag om det overordnede tema og fx arbejde med Fantasy, Science Fiction, Mafia eller meget andet.

• Et eksempel er Mafiaen - hvor man kan arbejde med Italien og/eller USA og sammenligne de konsekvenser mafiaen har/har haft for den samfundsmæssige udvikling. Det vil her være muligt at arbejde med sagprosa, romaner, filmatiseringer, tv-serier, dokumentarudsendelser, historiske kilder mv. og koble sammen med spillet Mafia2.

Der er en lang række muligheder og i år, hvor temaet for AT er katastrofen, er der også her mulighed for at finde ideer til flerfagligt samarbejde.

Endvidere kan man samarbejde om særlige dele af analysen:

Almen sprogforståelse
Se under "Didaktiske overvejelser"

Engelsk:
Tale - eftersom spil som hovedregel er på engelsk, kommer dette punkt kun i spil, hvis der indgår et samarbejde med faget engelsk.
Lad eleverne oversætte dele af dialogen, teksten til dansk.

Tysk:
Hvis temaet for undervisningen er Fantasy, skal man være opmærksom på Cornelia Funke, som er den mest kendte tyske Fantasy-forfatter. http://www.corneliafunkefans.com/de På dansk er de mest kendte romaner Blækhjerte-serien samt Reckless. Desuden er det oplagt at trække tråde tilbage til brødrene Grimm. 1000 Märchen Tyskforlaget har også en udgivelse med eventyr: Zauberspiegel
Der findes en del tyske spilproducenter, og fx har Bigpoint en hjemmeside, hvor man kan spille Online-spil med tysk tekst gratis. Her er mulighed for at kommunikere via Skype undervejs. Vær dog opmærksom på, at spillene her kræver en pc: http://de.bigpoint.com/

Goethe-instituttet har desuden udarbejdet et enkelt spil til iPad, som man kan arbejde med, hvis det overordnede tema er spil.

Fransk:
Man kan eksempelvis samarbejde med fransk i forbindelse med Tintin, som også findes som spil. Dog er spilanmelderne ikke ubetinget begejstrede for spillet.

Musik
Lyd og musik - Punktet her er ret oplagt at gøre ekstra ud af, hvis man har en studieretning med musik, så her er der også mulighed for samarbejde med musikfaget

Drama:
Spillerens rolle(r) - I forbindelse med rollespil burde der være samarbejdsmuligheder med faget drama. Overvej om dele af spillet ville kunne dramatiseres i klassen. Her ville man efterfølgende som dansklærer kunne arbejde med transaktionsanalyse.

Historisk tid:
Hvis et spil foregår i en genkendelig tid, bør man kunne samarbejde med faget historie og se kildekritisk på den tid, som indgår i spillet.

Billedkunst:
Lys, skygge, farver etc.
Jeg er ikke klar over, om der findes spil med en analyserbar handling, hvor det også er muligt selv at være medskabende i forhold til de fysiske rammer i spillet.

Mediefag:
De filmiske virkemidler herunder også kompositionen kan man evt se på i et samarbejde med mediefag. Her er også mulighed for at samarbejde om emner som fx Fantasy i forskellige medier.

Links:
Idekatalog fra Mathias Poulsen
Lån spil på biblioteket (udvalget er dog ikke helt stort nok)