fredag den 5. august 2016

Reformforberedelse 2 - SRP-skrivning

SRP ændres med den nye gymnasiereform, og selvom der er lang tid, til de første elever skal skrive deres studieretningsprojekt, har de behov for progression frem mod denne opgaveskrivning. Denne træning kan vores nuværende elever også have gavn af, samtidig med, at vi hver især får mere overblik over reformelementerne.


Om SRP står der:

"Mere af vejledningstiden skal bruges på feedback på baggrund af løbende produktkrav i vejledningsfasen, fx aflevering af mindre tekstuddrag, udfoldede opgavedispositioner eller mindre synopsis."


Dette element kan og bør vi allerede nu inddrage i arbejdet med DHO (Dansk-Historieopgaven) og SRO.

Ved Aabenraa Statsskole er der allerede tradition for, at eleverne afleverer elementer fra DHO i en vejledningsfase før opgaven skrives. Eleverne afleverer en prøveside (med litteratur-/kildehenvisninger), som de får feedback på. De afleverer også en foreløbig litteraturliste samt en foreløbig indholdsfortegnelse. Min erfaring er, at dette gør, at de i selve skrivefasen ved både DHO og senere opgaver kan koncentrere sig mere om indholdet, fordi de her har fået større overblik over formkravene.


Om SRP står der også:

"For at styrke en dybdeforståelse af komplekse faglige problemstillinger afsluttes SRP med en obligatorisk prøve, der både rummer vurdering af den skriftlige besvarelse og en tilhørende mundtlig eksamination. I vurderingen af det samlede projekt skal indgå elevens metodeovervejelser og anvendelse af basal videnskabsteori i projektet. "


Det vil sige:
Elementer med videnskabsteori og metode som i dag trænes i AT (og i fagene) kommer til at indgå i arbejdet med SRP og den mundtlige eksamination. De forsvinder ikke! Dermed skal vi altså frem til reformen have fokus på, hvordan vi får trænet disse elementer, selvom AT's eksistens ophører.
Det kan derfor være en god ide at koble SRO og en AT-årsprøve sammen. 
Ved Aabenraa Statsskole har vi haft forsøg med SRO og mundtlig eksamen. Resultatet var at eleverne var væsentlig mere fokuseret på at aflevere en studieretningsopgave af høj kvalitet, når de fik mere vejledning og efterfølgende kom til en mundtlig prøve, end de var i klasser uden en mundtlig eksamen. Så hvis man frem til reformen kobler disse elementer sammen, kan vi få en gavnlig effekt samtidig med, at vi selv som lærere bliver hurtigere klar til omstillingen. 


torsdag den 4. august 2016

Reformforberedelse 1 - løbende evaluering og feedback

Det næste år bliver sandsynligvis præget af reformforberedelse i forhold til alle ungdomsuddannelser. Noget af det, man dog selv kan gøre i egen undervisning allerede nu (og som du måske allerede har stort fokus på) er at rette fokus mere og mere på løbende evaluering og feedback til den enkelte elev. Det er nemlig et af de elementer som kommer til at indgå.
Hvis du arbejder meget med omlagt elevtid (nogle skoler kalder det "skole-elevtid) forbereder du dig eksempelvis på det, der i reformen hedder "fordybelsestid".
Lige nu sidder mange med planlægningen af afleveringsopgaverne. Mit forslag til din tilrettelæggelse af de første to opgaver:

  • Lad eleverne skrive opgaverne, mens de bliver vejledt. Overvej inden, hvad fokus skal være, og lad eleverne få en tydelig opgaveformulering.
  • Når opgaverne er afleveret, skal du printe alle opgaver i fire eksemplarer. 
  • Lad eleverne sidde i grupper á fire personer. I hver gruppe medbringer eleverne de fire eksemplarer af egne opgaver.
  • På skift læser de opgaverne igennem i gruppen og de tre elever giver kritik til den elev, der har skrevet opgaven. Opgaveskriveren tager selv noter, og som lærer får  du en kopi af disse noter. 
  • Mens eleverne giver hinanden feedback, er det din rolle som lærer at gå rundt og støtte dem i, hvordan man giver god feedback. 

God fornøjelse

onsdag den 3. august 2016

Transaktionsanalyse i danskundervisning

Undervisning af elever i forståelse af Transaktionsanalyse kan absolut anbefales. En let tilgang til, hvad transaktionsanalyse er, kan man få ved at læse bogen af Thomas A. Harris: "Jeg er OK, du er OK". En endnu lettere og hurtigere tilgang er "Den nye Psykologihåndbog" af Mogens Brørup m.fl. - en bog rigtig mange ungdomsuddannelser har liggende, fordi de anvender den i faget psykologi.

Man kan også finde illustrationer (linket her er godt nok til en illustration med tyske kommentarer)

Transaktionsanalyse - kommunikation mellem voksne

Det er vigtigt at markere for eleverne, at transaktion handler om kommunikation mellem voksne, selvom man benytter begreber som "Forælder", "Voksen", "Barn".

Materiale:

Som underviser har jeg eksemplevis bedt eleverne læse en énakter, hvorefter de har skullet spille uddrag for hinanden. Det kan fx være "Natsommerfuglen" af Soya.

I dette gruppearbejde er det en god ide at have det antal personer, som er krævet for at spille stykket + en elev, som får rollen som instruktør.

Lad eleverne arbejde med analyse og tolkning først:

Giv grupperne nogle arbejdsspørgsmål fx:
  • Karakteriser personerne
    • Overvej i den forbindelse, hvordan de sidder, taler står etc.
    • Overvej om personerne ændrer sig i løbet af stykket
  • Karakteriser miljøet
  • Hvilken betydning har titlen

Lad gennemgangen/fremførelsen foregå i en aula, festsal eller lignende:

Lad eleverne øve og fremføre et uddrag af stykket for hinanden. De skal vælge et uddrag, hvor de tydeligt kan vise det, de har analyseret sig frem til (Du kan også bede dem om at optage det som filmklip). Det er en god ide at flytte fremførelsen til et andet lokale, så hvis I har en scene, så vælg den.

Når eleverne fremfører deres uddrag, kan man samle op ved at tale om transaktionsanalyse. 
  • Passer stemmeføring, kropssprog sammen med det gruppen har analyseret sig frem til?
  • Snak i fælleskab om, hvad gruppen også kunne have gjort for at understrege eller få en anden virkning frem.
  • Sammenlign uddragene med hinanden, så det bliver tydeligt, at grupperne har tolket forskelligt.
Denne arbejdsmetode betyder bl.a. at eleverne får en større forståelse for, at der sker en tolkning, når et drama opføres, og at det altså godt kan betale sig at se flere forskellige udgaver af samme drama.






tirsdag den 2. august 2016

Pædagogisk udvikling i Jylland

Som ansat ved et gymnasium og oprindeligt vestjyde tænker jeg af og til over, hvordan vi som skoler profilerer os selv - hvis vi gør det.
Både der hvor jeg er ansat i dag og på et tidligere ansættelsessted, oplevede jeg gang på gang følgende:
Man læser en artikel om noget et gymnasium eller et HF-kursus har opfundet - en eller anden helt ny og revolutionerende ide, som er helt fantastisk.
Mens man læser artiklen, tænker man: "Men det har vi jo gjort i årevis".

Jeg har altså gennemgående en fornemmelse af, at vi måske er mindre bevidste om at sælge os selv - hvilket kan hænge sammen med, at vores skoler ligger med så stor afstand, at vi ikke har skullet konkurrere. Tendensen passer egentlig godt med, at vi betragtes som udkantsdanmark, men jeg bor jo i grænselandet - vi har masser af kulturelle udbud, masser af tilbud til vores elever. Vi har lærere ansat, som udgiver undervisningsbøger til gavn for resten af sektoren. Vi har også noget, de andre skoler ikke har - en mulighed for at sikre viden om det naboland, som er Danmarks største samhandelspartner

Eftersom vi bor så tæt på den dansk- tyske grænse, er det dejligt, når nogen har fokus på betydningen af at vi har viden om Tyskland, så om lidt - på min sidste feriedag inden skolestart, vil jeg høre Sommergæsten med Lykke Friis

onsdag den 28. oktober 2015

Kursister med autismespektrumforstyrrelser trives i Aabenraa

Efter det første år med vores HF-klasse for kursister med autismespektrumforstyrrelser og opstart af en ny årgang er det vist på tide for mig at lægge nogle links her på bloggen.

Hvis du endnu ikke har set den dokumentarfilm på ca. 4 minutter, som en gruppe elever ved Aabenraa Statsskole i foråret udarbejdede i foråret, som handler om at have denne diagnose og så gå på en ungdomsuddannelse, kan den varmt anbefales. Du kan finde filmen om Max her på hjemmesiden. http://www.statsskole.dk/uddannelse/hf-asf/

Vi er glade for at vores tilbud findes her i Sønderjylland, men det er også blevet en succes, fordi vi oplever, at kursisterne trives og både udvikler sig fagligt og socialt. De bliver klar til videregående uddannelser, hvilket jo er målet.

Sidste uge kom vi vores tilbud ekstra i fokus, da vi blev kontaktet af P4-Syd

P4-Syd interviewede bl.a. en af vores kursister i deres morgenprogram.
De dele af radioudsendelsen, som handler om vores ASF-klasse, kan man komme direkte til ved først at sætte tælleren på 01:10:25 (interview med mig) og efterfølgende på 02:11:00 (interview med vores elev Lars) og igen på 02:24:0




lørdag den 28. marts 2015

Elever med Autismespektrumforstyrrelser

Egentlig bliver det alle steder skrevet som tre ord: Autisme Spektrum Forstyrrelser, men som dansklærer har jeg det svært ved, at man ikke overholder de danske sprogregler, så jeg skriver det konsekvent som et ord. Det må I leve med på denne blog.

Hvis du har en enkelt elev med autismespektrumforstyrrelse i en klasse, kan du også godt tage et par tips med fra vores erfaringer. Det er også muligt, at du bliver lettet og tænker - "Jamen, det gør jeg jo allerede i forvejen."

Jeg får ikke alle tips med her, men der er et par stykker, som er lette at tage ind i undervisningen, netop fordi de også er til gavn for resten af din klasse.


Elevantal

I august i år startede 12 elever med Autismespektrumforstyrelser (ASF) hos os i 1. hf.
Hos os er antallet af elever i klassen maksimalt 12, fordi der er behov for, at eleverne får mindre uro, og det er vigtigt, at der er færre personer, de skal forholde sig til. - Faktisk er tilbagemeldingen fra eleverne nu, at vi (lærerne) reagerer kraftigere på udefra kommende støj, end de gør.

Du kan måske være så heldig, at du har et lille valghold, men hvis du i stedet har en enkelt elev i en klasse med flere elever, kan du hjælpe eleven ved at dele op og benytte flere lokaler fx i forbindelse med gruppearbejde, så man altså kan sætte sig et roligt sted på skolen. I så fald skal du på forhånd bestemme, hvor de enkelte grupper skal gå hen. Endvidere kan faste pladser i klassen hjælpe rigtig meget.


Struktur i timen

Meget af det du har lært i pædagogikum, er ekstra vigtigt her. Sørg for altid at skrive følgende op på tavlen:
  • Dagens emne
  • Emnet for sidste modul
  • Målet for dette modul
  • Dagens aktiviteter
Lad denne disposition blive stående på tavlen hele timen, på den måde sikrer du, at eleverne hele tiden har et overblik over, hvor de er.
- Overvej i øvrigt for dig selv, hvordan du har det, hvis du kommer på kursus, og der ikke er en plan for, hvad dagen skal indeholde. 


Elevaktivering, gruppearbejde?

Netop former som CL, skiftende samarbejdspartnere i løbet af timen, gruppearbejde og lignende kan øge stressniveauet for en elev med ASF. 

Hvis du har den type elev i klassen, kan du lave en aftale om, at det er ok at trække sig tilbage og forlade klasselokalet, når det bliver for meget. Det kan også være nødvendigt at acceptere, at det for nogle elever skal være individuelt arbejde og ikke gruppearbejde - eller at gruppearbejde kan bestå af to personer.

Konkrete anvisninger

Igen er det, du allerede har lært i pædagogikum, ekstra vigtigt for denne type elever. Giv konkrete anvisninger, når du giver lektier for. At bede eleverne om at "læse side ... til side ... i bogen" er ikke konkret nok. Jo mere præcise spørgsmål, des bedre. 
  • Skriv om de skal læse intensivt eller ekstensivt. 
  • Stil spørgsmål, de skal besvare, mens de læser - så de ved, hvad de skal lede efter.
  • Skriv hvad formålet med lektien er.

Kontakt os bare

Hvis du har en elev i din klasse, og du har brug for lidt flere konkrete tips - det kan også være nogle mere fagfaglige tips, så er du naturligvis meget velkommen til at kontakte mig eller skolen.

fredag den 29. august 2014

Eksamensklager & den faglige udtalelse

Midt under eksamen har jeg ikke tid til at skrive blog-indlæg, men lige nu har jeg lidt bedre tid til at reflektere. Derfor er dette indlæg dog en smule uaktuelt lige nu, men et skoleår går jo hurtigt.

Eftersom jeg håndterer de elevklager, som kommer i forbindelse med eksamen - både SRP, SSO, skriftlig og mundtlig eksamen - har jeg efterhånden opdaget, at mange undervisere føler sig en smule på gyngende grund, når de præsenteres for en klage, de skal svare på. Det er der god grund til, for det er ikke så ofte, vi får klager over vores arbejde. Her er det underordnet om man er ny lærer eller én med mange års undervisningserfaring. For mange er det ubehageligt at modtage en klage, og man kan komme i tvivl om, hvorvidt man selv har bedømt rigtigt.
Hvis man følger nogle grundregler, når man skriver et klagesvar (= en faglig udtalelse), kan man både få afklaret med sig selv, om man har bedømt rigtigt, og man kan sikre sig, at en opgave ikke automatisk bliver sendt til ombedømmelse, fordi man ikke har skrevet et klagesvar, der giver de nødvendige informationer.

Derfor dette indlæg på min blog - tænkt som en hjælp til dig, der for første gang skal svare på en elevklage.

Formalia:


Når du skal besvare klagen, bør svaret indeholde eleven/kursistens fulde navn og fagets niveau - på den måde sikrer du dig, at der ikke kommer tvivl om, hvorvidt du har genlæst den rigtige opgave, og at du er opmærksom på, hvilket niveau opgaven bedømmes udfra. Endvidere er det god kutyme at sætte en underskrift, så du tydeligt viser, at du står inde for det, du har skrevet. Jeg vil også anbefale, at du enten sender det som fysisk brev, eller at du scanner det ind som pdf-fil, så du sikrer dig, at dokumentet ikke kan ændres af andre, hvis du vælger at sende elektronisk.

Klagesvarets indhold & de vigtigste dokumenter:


Som skole skal vi følge de regler, der står i Eksamensbekendtgørelsen kapitel 10. Denne bekendtgørelse gælder for alle ungdomsuddannelser. Når jeg håndterer klagesager, plejer jeg at sende dette uddrag til den eksaminator/vejleder/censor, som skal skrive et klagesvar.

Når du skriver dit svar, skal du begynde med at genlæse fagets læreplan fagets læreplan og karakterbekendtgørelsen. Sørg herefter for at besvare klagen ved at forholde dig til, i hvor høj grad eleven/kursisten lever op til fagenes mål, så det tydeligt kommer til at fremgå af dit klagesvar.


Jeg håber, dette indlæg kan fjerne en smule af din usikkerhed, hvis du på et tidspunkt modtager en klage.